Vegetarisk Valgkamp

Der skal afholdes folketingsvalg senest i juni 2019, og du kan støtte den Vegetariske Valgkamp.

DVF arbejder for, at der både før, under og efter valget kommer fokus på grøn fødevarepolitik. Det gør vi gennem følgende tiltag:

  • Offentliggørelse af en stor valgundersøgelse hvor så mange folketingskandidater som muligt svarer på spørgsmål om, hvilke plantebaserede forslag de vil støtte
  • Offentliggørelse af interviews med folketingskandidater, som har særligt meget på hjerte i forhold til den vegetariske sag
  • Afholdelse af en politisk paneldebat under valgkampen
  • Møder med politikere før og efter valget
  • Deltagelse på Folkemødet 2019 på Bornholm
  • Engagement i den offentlige debat om valget
  • Deltagelse i lukkede netværksmøder for erhvervsliv og politikere
  • Strategisk påvirkning af politikere

I spidsen for vores politiske arbejde står vores generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl og næstforkvinde Mette Smil Fisker, som har fået etableret gode forbindelser til centrale politikere.

Vi har desuden fået et tilbud fra en lobbyist, som brænder for den grønne sag. Nogle tænker nok mest på lobbyister som noget, de store virksomheder benytter sig af. Der findes dog også grønne lobbyister – det er mennesker, som forsøger at påvirke politikere i en grøn retning. Den betegnelse må man sige, at vi selv lever op til. Men derudover har en lobbyist med flere års erfaring fra Christiansborg givet DVF et rigtig godt tilbud, fordi denne person har stor sympati for vores sag.

Hvis du støtter vores valgkamps-arbejde, vil midlerne gå til:

  • At vi køber adgang til en medie-platform, som alle medierne følger, så vi kan få større gennemslagskraft i pressen
  • At vi under valgkampen kan booste vores undersøgelse på Facebook med annoncer, så flest muligt ser hvad kandidaterne har svaret om vegetariske mærkesager
  • At vi kan få en professionel grøn lobbyist til at hjælpe os før, under og efter valgkampen

DVF er uafhængig af partipolitiske interesser. Hvis du støtter vores valgarbejde, støtter du ikke et bestemt parti; du støtter, at flest muligt politikere fra flest muligt partier bliver inspireret til konkrete grønne fødevarepolitiske initiativer.

Støt Vegetarisk Valgkamp, send et beløb på en af følgende måder. Husk at skrive ’Vegetarisk Valgkamp’.

Tusind tak for din støtte!

Skriv her og klik på Enter for at søge