Bliv en del af Vegetarisk Forbrugerpanel

Virksomhederne lytter til os! Vi startede bølgen af nye veganske og vegetariske produkter i de danske supermarkeder, da vi i 2014 udfordrede Coop og derpå blev inviteret til et møde med dem, hvorpå de satte flere nye produkter på hylderne – hvilket inspirerede de andre supermarkeder.

Men udviklingen er kun lige begyndt…

Er du veganer, vegetar eller flexitar? Og vil du gerne bidrage til udviklingen af fremtidens udbud af fødevarer?

Så bliv en del af Vegetarisk Forbrugerpanel!

Erhvervslivet spørger os i stigende grad om hjælp til at udvikle produkter og evaluere deres udbud af fødevarer.

Som en del af Vegetarisk Forbrugerpanel vil du cirka en gang om måneden modtage mails fra os med undersøgelser, som skal bruges til at udvikle nye vegetariske og veganske produkter og koncepter.

Undersøgelserne kan f.eks. være spørgeskemaer med markedsundersøgelser eller invitationer til fokusgruppeinterviews eller smagspaneler. I særlige tilfælde vil der være gratis produktprøver til deltagerne, men det vil variere fra gang til gang og vil blive oplyst tydeligt i forbindelse med hver enkelt undersøgelse.

Tilmeld nyhedsbrev

Få de grønne nyheder direkte i din e-mail indbakke.

Skriv her og klik på Enter for at søge