Studier om vegetarisk kost, sundhed og sygdom

Hvad er de bedste studier om vegetarisk kost, sundhed og sygdom?

Overordnet set viser en lang række studier, at en vegetarisk kost er forbundet med sundhedsfordele. Men hvor valide er disse studier?

Skeptikere vil formentligt pege på risiko for fejlkilder. Disse kunne eksempelvis være, at vegetarer ofte har sundere vaner såsom lavere indtag af alkohol, lavere forekomst af rygning og et højere aktivitetsniveau. Disse vaner i sig selv giver fordele ift. sygdomsrisici.

Skeptikere i den anden grøft kan påpege, at nogle måske spiser vegetarisk som konsekvens af en sygdomsdiagnose og derfor trækker den vegetariske gruppe i en negativ retning rent sundhedsmæssigt.

Dernæst er der dem, der vil mene, at det ikke er fraværet af kød hos vegetarerne, der giver sundhedsfordele, men deres højere indtag af grøntsager.

Problemet med studier om vegetarisk kost er yderligere, at vegetarer ofte bliver defineret som én gruppe. Men denne gruppe kan variere betydeligt kostmæssigt og dermed sundhedsmæssigt, idet det eneste kriterie ofte er, at der ikke indgår kød i kosten. Nogle vegetarer vil uundgåeligt leve mere sundhedsbevidst end andre, hvorved en vegetarisk kost kan betyde alt fra sodavand og krydderboller med smør og ost til havregryn, kikærter og broccoli.

Dernæst afhænger deres relative sundhedsstatus også af, hvem man sammenligner dem med. Hvis man sammenligner dem med dem, der følger et typisk vestligt kostmønster, vil vegetarerne have større relative sundhedsfordele, end når de sammenlignes med sundhedsbevidste ikke-vegetarer (med et lavt indtag af kød, højere indtag af frugt og grønt m.v.).

Der er altså en række forbehold, der ideelt bør tages højde for, når man vurderer, om en vegetarisk kost i sig selv er forbundet med sundhedsfordele.

De stærkeste studier til at vurdere, hvorvidt en vegansk kost i sig selv kan give sundhedsfordele og lavere risikofaktorer for sygdom er derfor studier, der:

  • sammenligner vegetarer med ikke-vegetarer, der ligner dem på øvrige målepunkter såsom rygeforekomst, alkoholforbrug og aktivitetsniveau
  • udelukker de vegetarer, der kun har fulgt den kostform over kortere tid
  • udelukker de vegetarer, der har valgt denne livsstil af nød (såsom ved at fødeudvalget er begrænset og dermed primært består af majsmel el lign) eller grundet en sygdom (såsom hvis man har skiftet til vegetarisk kost grundet en sygdomsdiagnose)
  • har indsamlet data fra en stor nok gruppe af vegetarer

Der er visse studier, der kommer uden om de fleste af disse faktorer. I 2013 udkom en kombineret analyse af 3 forskellige kohorter fra den store EPIC-Oxford undersøgelse. Formålet var at undersøge associationen mellem en vegetarisk kost og iskæmisk hjertesygdom, og forskere havde data fra godt 45.000 deltagere heriblandt ca. 15.000 vegetarer. Analysen, der justerede for både alder, rygning, alkohol, fysisk aktivitet og uddannelsesniveau, påviste en 32 % lavere risiko for dødelighed fra hjertesygdom blandt vegetarerne sammenlignet med ikke-vegetarerne.[1] Denne risikoreduktion tillægges især det lavere kolesteroltal blandt vegetarerne.

Syvende Dags Adventisterne – den ideelle studiepopulation

De studier, der kommer uden om samtlige fejlkilder, er studier om Syvende Dags Adventister. Dette folkefærd fra hhv. USA og Canada er det mest undersøgte folkefærd, hvad angår sundhedseffekter af vegetarisk levevis, og studier på denne gruppe har været blandt de første til at skabe en forståelse for og opmærksomhed omkring sammenhængen mellem kost og sygdom.

De første adventist-studier startede allerede tilbage i 1958, og den tredje store kohorte er fortsat i gang. De sidste årtier er udkommet et hav af publikationer med resultater fra de mange undersøgelser.

Den igangværende kohorte indbefatter 96.000 adventister, hvoraf ca. 34.000 spiser en lakto-ovo-vegetarisk kost og ca. 7600 spiser en vegansk kost.

Hvad der er særligt interessant ved denne religion er, at kirkens medlemmer tilskyndes at følge en sundere livsstil bl.a. ved afholdenhed fra alkohol og tobak og ved at spise en vegetarisk kost. Derfor har adventisterne en generelt sundere livsstil end generelbefolkningen.

Det er dog ikke alle adventisterne, der afholder sig fra kød og fisk, og netop derfor udgør dette folkefærd den ideelle gruppe til at studere og vurdere den direkte sundhedseffekt af en kost med og uden animalske produkter.

Vegetarer har bedre sundhedsstatus

I 2014 udkom en samlet analyse af resultaterne fra årtiers data omkring adventisterne. Her kunne forskerne endelig slå fast, hvad selve kostens effekt på sygdomsrisici var.

Analysen viste, at de Syvende Dags Adventister, der spiste vegetarisk (vegetarisk og vegansk) havde lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme, forhøjet kolesterol og blodtryk, visse kræftformer og total dødelighed i forhold til de adventister, der spiste kød.

Når forskerne adskilte veganere og vegetarer, sås endnu større sundhedsfordele hos de veganske adventister – både i henhold til lavere risiko for overvægt, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og dødelighed fra hjerte-kar-sygdom.[2]

Jo tættere på en vegetarisk og særligt vegansk kost, jo større sundhedsfordele havde adventisterne.

Nedenstående tabel viser risikoen for hhv. diabetes og forhøjet blodtryk opdelt efter kostform blandt adventisterne.

 

Risikoreduktion i forhold til ikke-vegetariske adventister[3]

Kostform Diabetes  Forhøjet blodtryk
Semi-vegetar – 28 % – 23 %
Pesco-vegetar – 51 % – 38 %
Lakto-ovo-vegetar – 54 % – 55 %
Veganer – 78 % – 75 %

 

Risikoen for forhøjet blodtryk og diabetes var som det ses hhv. 75 % og 78 % lavere hos veganere end ikke-vegetarer, og risikoen falder jo mindre animalsk, der indgår i kosten.

Gennemsnitslevealderen var 7,3 år længere for mænd og 4,4 år længere for kvinder end ikke-adventister fra samme stat. For de adventister, der ikke spiste kød, var den gennemsnitlige levetid endnu længere – hhv. 9,5 år og 6,1 år for mænd og kvinder.[4]

Mindre kød eller mere grønt?

Som det fremgår, er det altså ikke blot den generelt sundere livsstil blandt vegetarerne, der er årsag til deres sundhedsfordele, men en direkte effekt af deres kost.

Spørgsmålet er så, om den sundhedsfremmende effekt kommer som konsekvens af det lavere indhold af animalske produkter eller det højere indhold af plantefødevarer? Det kunne godt tyde på ikke kun at være førstnævnte.

Vegetarerne adskilte sig nemlig ikke kun fra ikke-vegetarerne ved at udelade kødet. De spiste også anderledes på andre punkter. Vegetarerne spiste mindre tilsat fedt, søde sager og snacks, mens deres indtag af bælgfrugter, sojaprodukter, køderstatninger, nødder, kerner, kornprodukter, kartofler, avocado, frugt og grøntsager var højere end hos ikke-vegetarerne. Og lakto-ovo-vegetarernes indtag af æg og mejeriprodukter var lavere end hos ikke-vegetarerne.

Et højere indtag af plantefødevarer såsom frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter er i sig selv forbundet med lavere risiko for visse sygdomme, hvilket kunne betyde, at sundhedsfordelene hos vegetarerne lige så meget kan skyldes det højere indtag af disse fødevarer som det lavere indtag af animalske produkter.

Men naturligvis vil de to ofte hænge sammen: Hvis man spiser flere planter, spiser man selvsagt færre animalske produkter.

Hvorfor er andre studier af ringe kvalitet?

Ind imellem omtales nogle andre studier, som omtales som store studier, og hvor det argumenteres, at de angiveligt viser noget andet. Det drejer sig om Nurses Health Study fra USA og 45 and Up fra Australien. Problem er dog, at disse studier har yderst få vegetarer med:

  • Nurses Health Study (131.000 deltagere). Dem, som spiste flest planter i dette studie, fik ’over 6 %’ af deres energi fra planteprotein. Dem, som spiste mindst animalsk protein, fik ’under 10 %’ af deres energi fra animalsk protein. Studiet sammenligner således en række grupper, hvor det gennemsnitlige indtag af kød er så højt i alle grupperne, og studiet ikke kan sige noget om effekten af en vegetarisk kost.
  • 45 and Up (243.000 deltagere). Kun 1.500 (0,6 %) af deltagerne var vegetarer, hvoraf kun 80 døde i løbet af undersøgelsen. Faktisk var dødeligheden lavere for vegetarerne (5,3 %) end kødspiserne (6,9 %), men der var for få deltagere til at opnå en statistisk signifikant forskel.

Adventiststudierne er således i en liga for sig selv, fordi man her sammenligner over lang tid og følger et meget stort antal vegetarer og et meget stort antal kødspisere.

 

Ovenstående tekst er udarbejdet i samarbejde med klinisk diætist Maria Felding. Juli 2019.

 

[1] Crowe, F.L. et al. Risk of hospitalization or death from ischemic heart disease among British vegetarians and nonvegetarians: results from the EPIC-Oxford cohort study. Am J Clin Nutr. 2013 March; 97(3):597S-603S.

[2] Nutrients. 2014 Jun; 6(6): 2131–2147.

[3] Fraser, G. Vegetarian diets: what do we know of their effects on common chronic diseases? Am J Clin Nutr. 2009 May;89(5):1607S-1612S.

[4] Nutrients. 2014 Jun; 6(6): 2131–2147.

Skriv her og klik på Enter for at søge