Skip to content

Økologi og bæredygtighed

Fremtidens landbrug er økologisk - fordi det gør en forskel for dyr, mennesker, klode og klima, at vi ikke sviner planeten til med sprøjtegift.

Kan verden brødfødes økologisk?

Det tungeste argument for, at verden kan brødfødes økologisk, er, at det kan lade sig gøre, hvis man tager betydningen af ordet økologi – at holde hus med ressourcerne – alvorligt. For hvis man holder hus med ressourcerne, spiser man selvsagt mindre kød (og undgår i øvrigt alle former for madspild).

Schweiziske forskere har, i samarbejde med et par kollegaer fra Skotland og Østrig, regnet på, om verden kan brødfødes økologisk. De når frem til, at det kan lade sig gøre, hvis den animalske andel af proteiner i kosten reduceres fra globalt i snit pt 38 % til 11 %, hvilket vil sige cirka det samme resultat som ovenstående artikel fra Wageningen. Altså godt og vel 30 % af det nuværende forbrug. Deres beregning er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Det samme har forskere fra Universität Klagenfurt og Potsdam Institute for Climate Impact Research vurderet i en rapport udgivet i 2009.

Danmark kan således sagtens producere 100 % økologisk uden negative effekter på det samlede globale fødevareudbytte. Det forudsætter blot, at vi producerer mere vegetarisk mad i stedet for kød og mælk.

Desuden bør det understreges, at økologi ikke per definition medfører lavere udbytte. Økologiske småbønder i udviklingslande dyrker ofte mange forskellige afgrøder, hvormed de spreder risikoen, hvis høsten skulle slå fejl.

Desuden kan sådanne dyrkningssystemer i løbet af et år producere flere kalorier per hektar end såkaldt højeffektive landbrug. Dels fordi en variation af afgrøder og husdyr udnytter næringsstoffer, vand og sollys bedre, dels fordi der anvendes mere menneskelig arbejdskraft, og man derved kan udnytte jorden bedre, end hvis man anvender maskiner.

Økologisk landbrug har potentialet til at brødføde verden, under de rette omstændigheder.
– FAO

Back To Top