Det er ikke de vilde dyrs skyld

Der findes mange virusser blandt både flagermus og mange andre vilde dyr. For det meste finder disse virusser ikke vej til mennesker, men forbliver blandt de vilde dyr. Genetisk er COVID-19 tæt på et virus, som forskere har fundet i flagermus, og forskernes aktuelle vurdering er, at dette virus enten har bevæget sig via et pattedyr, muligvis skældyr, eller eventuelt direkte til mennesker. Det er måske sket på et kødmarked eller i Kinas omfattende industrialiserede produktion af vilde dyrearter.

Der er således en direkte forbindelse til den kinesiske handel med og produktion af kød fra vilde dyrearter. Men der er derudover også en forbindelse til den samlede globale efterspørgsel på kød. Flagermus har f.eks. en højere kropstemperatur end andre pattedyr, som gør, at de virusser, de har i deres kroppe, forbliver inaktive under normale forhold. Men menneskers adfærd stresser flagermusene.

Man kan sammenligne virus i flagermus med det virus, mennesker kan have, som giver forkølelsessår. Et forkølelsessår går typisk i udbrud, når mennesker er stressede. Det samme gælder de virusser, som flagermus har i kroppen. Flagermusene stresses dels af forholdene på de kødmarkeder, hvor de sælges levende, men også af menneskers jagt på dem og ødelæggelsen af den natur, hvor de og andre vilde dyr lever.

Risikoen for, at flere virusser bevæger sig fra vilde dyr til mennesker, øges, fordi vi ved at omdanne skov til landbrug ødelægger de vilde dyrs levesteder, kommer tættere på dem og øger interaktionen med dem13. Chefen for FN’s miljøprogram (UNEP) mener, at coronakrisen er et budskab fra naturen om, at menneskets pres på naturen og de vilde dyr er uholdbart. Den globale efterspørgsel på kød og andre animalske fødevarer er den primære årsag til presset på vilde dyrs levesteder.