Foredragsturné om plantebaseret kost og sundhed ved læge Tobias Schmidt Hansen

“Plantebaseret kost & sundhed – hvad sker der med kroppen, når man går plantebaseret?”
ved læge Tobias Schmidt Hansen

Flere og flere vælger at spise grønnere. At det er godt for miljø og klima er anerkendt, men hvordan, det påvirker vores sundhed, er stadig underlagt stor forvirring, og myterne er mange.

Den bedste måde at komme af med forvirringen på er ved at få en forståelse for, hvordan de store livsstilssygdomme opstår, og hvordan vores kost både kan forårsage, forebygge og endda i visse tilfælde behandle disse sygdomme.

I dette foredrag vil vi derfor se nærmere på, hvordan kosten og særligt den plantebaserede kost påvirker vigtige risikofaktorer som vægt, kolesterol, blodtryk og insulinresistens. Ligesom vi vil forsøge at komme omkring alle de store kostmyter, særligt med fokus på dem der omhandler plantebaseret kost.

Målet er at give alle nogle simple og praktiske måder at udnytte kostens store potentiale til at få det bedst mulige helbred.

Foredraget er tidligere blevet holdt for dels et propfyldt telt i København, dels udsolgt på rekordtid i Århus. Vi anbefaler derfor, at man bestiller billet snarest muligt.

Om foredragsholderen
Tobias Schmidt Hansen er læge, skribent og foredragsholder med stor interesse for livsstilsmedicin. Han er sammen med klinisk diætist Maria Felding forfatter til bogen ”Den plantebaseret kost”, hvori sundhedsfordelene ved en plantebaseret kost gennemgås.

Tobias har stor erfaring med at behandle sine patienter med kost og livsstilsændringer og brænder for at formidle den nyeste forskning på en let og forståelig måde.

Praktisk
Foredragene er ens, men de praktiske omstændigheder i forbindelse med foredragene er lidt forskellige. Nogle steder er der mulighed for at deltage i spisning inden – sandwich eller på restaurant – andre steder er der kun foredrag. Nogle steder er der kaffe/te inkluderet, nogle steder også kage. Forskellene skyldes, at det ikke er muligt for os at arrangere alt 100 % ens alle steder. Det afhænger af de lokale muligheder, frivillige ressourcer og priser for lokaleleje.

Desuden varierer priserne med nogle få kroner, da vi så nemt kan identificere dem i MobilePay og dermed sikre, at folk tilmeldes det rigtige foredrag.

Alle er velkomne, men husk at købe billet via MobilePay snarest muligt. Det vil fremgå her og af Facebook, når der er udsolgt.

VEL MØDT!

Tilmelding nødvendigt og kun muligt via MobilePay

Aalborg
Folkekirkens Hus, Gammeltorv 4
Søndag den 14. januar kl. 19.00

Herning
Huset No 7, Nørregade 7
Mandag den 15. januar kl. 19.00

Sønderborg
Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15
Tirsdag den 16. januar kl. 19.00

Vejle
Bygningen, Ved Anlægget 14 B
Onsdag den 17. januar kl. 19.00

Odense
Seniorhus Odense, Toldbodgade 5
Torsdag den 18. januar kl. 19.00

Roskilde
Byens Hus, Stændertorvet 1
Søndag den 21. januar kl. 19.00

Brøndby
Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31
Mandag den 22. januar kl. 19.00

Næstved
Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10
Tirsdag den 23. januar kl. 19.00

Rønne
AOF Bornholm, Snorrebakken 58
Onsdag den 24. januar kl. 19.00

Tilmeld nyhedsbrev

Få de grønne nyheder direkte i din e-mail indbakke.

Skriv her og klik på Enter for at søge