<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Artikler i Vegetarisk Arkiv | Dansk Vegetarisk Forening</title>
	<atom:link href="https://vegetarisk.dk/category/artikler-i-vegetarisk/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://vegetarisk.dk/category/artikler-i-vegetarisk/</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Wed, 08 Apr 2026 14:10:20 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.1.4</generator>

<image>
	<url>https://vegetarisk.dk/wp-content/uploads/2026/07/cropped-Logo-hjerte-flerfarvet-kvadratisk-32x32.png</url>
	<title>Artikler i Vegetarisk Arkiv | Dansk Vegetarisk Forening</title>
	<link>https://vegetarisk.dk/category/artikler-i-vegetarisk/</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
	<item>
		<title>Hvad kræver det at få sine produkter på hylderne?</title>
		<link>https://vegetarisk.dk/hvad-kraever-det-at-faa-sine-plantebaserede-produkter-paa-hylderne/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Redaktion]]></dc:creator>
		<pubDate>Sat, 02 May 2026 06:02:32 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler i Vegetarisk]]></category>
		<category><![CDATA[DVF]]></category>
		<category><![CDATA[Nyheder]]></category>
		<category><![CDATA[Bælgfrugter]]></category>
		<category><![CDATA[dansk vegetarisk forening]]></category>
		<category><![CDATA[dyrevelfærd]]></category>
		<category><![CDATA[Fremtidens fødevarer]]></category>
		<category><![CDATA[grønne fødevarer]]></category>
		<category><![CDATA[Klima og miljø]]></category>
		<category><![CDATA[Plantebaseret livsstil]]></category>
		<category><![CDATA[Veganisme]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vegetarisk.dk/?p=36385</guid>

					<description><![CDATA[<p>Der skal være kapacitet til at producere i større mængder, og der skal være en dialog med indkøberen om timing og sortiment, hvis man vil have sine produkter på supermarkedernes hylder.</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/hvad-kraever-det-at-faa-sine-plantebaserede-produkter-paa-hylderne/">Hvad kræver det at få sine produkter på hylderne?</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<div class="wpb-content-wrapper" id="wpb-content-root"><div class="vc_row wpb_row vc_row-fluid wpex-relative"><div class="wpb_column vc_column_container vc_col-sm-12"><div class="vc_column-inner"><div class="wpb_wrapper">
	<div class="wpb_text_column wpb_content_element" >
		<div class="wpb_wrapper">
			<p>Har du tænkt over, hvad der egentlig går forud for, at din yndlingsplantebøf lander i kølemontren? Den dukker ikke bare op af sig selv. Bag produktet ligger der en idé, en række tests, samtaler med forbrugere og en plan for, hvordan det skal produceres og leveres.</p>
<p>Før bøffen kan ligge i butikken, skal producenten dokumentere, at den smager godt, at den kan leveres stabilt, og at der er styr på logistikken. Der skal være kapacitet til at producere i større mængder, og der skal være en dialog med indkøberen om timing og sortiment. Først når alle de brikker er på plads, kan produktet få en reel chance for at komme ind på hylden.</p>
<p><strong>Fra foodservice til dagligvarer</strong></p>
<p>Tempty Foods er en af de producenter, der for nylig er landet i Coops kølediske. De startede dog et helt andet sted. Du har måske set deres Spicy Korean Stick i 7-Eleven &#8211; en lidt stærk masse bestående af quinoa og grøntsager, der er bundet sammen med mycelium, det rodnetværk, du finder under svampe. De har nu bragt deres opskrifter i nye former, der kan bruges hjemme i køkkenet. Det er TEMPTY square og TEMPTY circle, som kan bruges som kødstrimler i tacos eller som burgerbøffer.</p>
<p>Virksomheden har i flere år arbejdet med at udvikle og teste deres produkter, først i foodservice og siden i tæt dialog med detailhandlen. Og netop starten i foodservice har været vigtig for Tempty.</p>
<p>“Vi valgte at gå ind i foodservice til en start for at få vores eget setup mere modent i form af produktion og logistik, så vi var klar til at løfte de krav, der er i detailhandlen,” fortæller Cecilie Engvang Lund, co-founder og COO i Tempty Foods.</p>
<p>I dag er deres produkter landet som fast sortiment i 128 Coop-butikker, og flere butikker har mulighed for at tage produkterne ind. Som sagt er de ikke landet i kølediskene af sig selv. Det er resultatet af en længere proces, hvor både produktion, kvalitet og leveringssikkerhed skulle på plads, før de i samarbejde med Coop kom frem til, at tiden var rigtig.</p>
<p>For Tempty har vejen til montrerne altså ikke handlet om at komme hurtigt afsted, men om at sikre, at de kan levere igen og igen.</p>
<p>“Jeg synes, det har været en god proces, og det har været en proces, der har været præget af tålmodighed og rettidig omhu. Vi mærkede ret tidligt den her interesse fra kæderne på at få produkterne ind, men kunne også hurtigt se, at vi ikke selv havde det rigtige setup, og at vi derfor valgte at vente, i stedet for at lancere for tidligt,” siger Cecilie Engvang Lund.</p>
<blockquote><p>
Detailkædernes indkøbere skal tro på udviklingen og have lyst til at støtte den. Og forbrugerne skal i højere grad omsætte deres gode intentioner til konkret handling. &#8211; Kenneth Fredslund, Dansk Vegetarisk Forening
</p></blockquote>
<p><strong>Logistikken skal på plads</strong></p>
<p>Det at være klar til detail handler ikke kun om opskrifter og timing. Overgangen fra foodservice til detail betød, at Tempty måtte ændre hele deres setup. I foodservice kan man levere større partier og mere sjældent, ofte på frost. Men når produkterne skal i køledisken, ændrer kategorien sig fra frost til ferskvare, og med det følger nye krav.</p>
<p>“Vi vidste godt, at det ville være et helt andet setup end foodservice, hvor du typisk kan sælge i større volumener ad gangen. Derfor har vi også skullet finde en ny produktion, der kunne klare et stort volumen og finde et logistiksetup, hvor vi kan klare at have levering hver uge og ikke kun en gang om måneden til hver kunde,” siger Cecilie Engvang Lund.</p>
<p>Den største udfordring har været at finde en producent, der kunne leve op til de højere krav.</p>
<p>“Det sværeste har været at finde producenten. At finde en, der kan levere til en høj kvalitet, og finde en, der har de rigtige certificeringer. Det har taget lang tid”.</p>
<p>De krav er ikke unikke for Tempty. At komme i sortiment kræver stabil kvalitet og levering i de rette mængder. Detailhandlen planlægger sortiment og logistik centralt, og derfor skal en vare kunne leveres ensartet og stabilt. Det har Dansk Vegetarisk Forening gennem mange års samarbejde med både små startups og etablerede virksomheder en del erfaring med.</p>
<p>“Et givent supermarked er i varierende grad administreret af et centralt hovedkontor, hvor logistik, markedsføring og sortiment besluttes og planlægges således, at der i kædens supermarkeder over hele landet på rette tid er de rette produkter med den rette markedsføring omkring sig. Dette stiller store krav til leveringsgaranti, volumen og diverse formalia, som ofte kan være en udfordring for startups at leve op til,” siger Kenneth Fredslund, der er markedskonsulent for detailhandlen i Dansk Vegetarisk Forening.</p>
<p><strong>Hvad bliver valgt, og hvorfor?</strong></p>
<p>Selv hvis en producent har styr på kvalitet, dokumentation, produktion og leveringssikkerhed, så får man ikke med garanti en plads på hylden. Det er stadig en forretning, og produkterne skal kunne sælges. Supermarkederne bliver løbende præsenteret for nye produkter, som skal vurderes op imod det sortiment, der allerede står på hylderne.</p>
<p>Ifølge rapporten “Når det økologiske og plantebaserede skal i sortiment” fra Dansk Vegetarisk Forening og Fonden for Økologisk Landbrug introduceres omkring 5.000 nye varer i detailhandlen hvert år, mens næsten lige så mange tages ud igen. Det understreger, hvor omfattende den løbende prioritering af sortimentet er. Hver ny vare skal vurderes i forhold til den plads, den optager, og det salg, den forventes at skabe. Det betyder, at konkurrencen om hyldepladsen er høj, og at kun en mindre del af de varer, der præsenteres for kæderne, ender i det faste sortiment.</p>
<pre><i>Kan du lide, hvad du læser? Så send os en skilling på Mobile Pay til nr. 25419. Med din hjælp kan vi få gode historier som denne ud til endnu flere læsere. Se mere <a href="https://vegetarisk.dk/bidrag/"><strong>her</strong></a></i></pre>
<p><strong>Det handler ikke kun om at kunne levere</strong></p>
<p>Kravene handler ikke kun om volumen og leveringssikkerhed. Ifølge Dansk Vegetarisk Forening spiller relationer også en rolle.</p>
<p>“Relationer og tillid er et ukvantificerbart men vigtigt parameter, når nye producenter skal forsøge at finde plads i supermarkederne,” siger Kenneth Fredslund.</p>
<p>Det billede genkender man hos Tempty. Den tætte dialog med Coop har været vigtig for at nå dertil, hvor de er i dag.</p>
<p>“Jeg synes, vi har været ret gode til at have en åben dialog, hvor vi hele tiden har haft en sparring om, hvad der var det rigtige at gøre, og hvad der skulle til, for at timingen var rigtig i forhold til at få produktet ind,” siger Cecilie Engvang Lund.</p>
<p><strong>Det hele skal gå op</strong></p>
<p>Når det kommer til stykket, kan man ikke pege på én enkelt faktor som smag eller pris, når et nyt plantebaseret produkt skal lykkes i supermarkedet. Det er et samspil mellem kvalitet, dokumentation, logistik, dialog og ikke mindst efterspørgsel. Supermarkederne arbejder inden for faste strukturer, hvor sortimentet skal hænge sammen på tværs af landet, og hvor hver vare skal kunne leveres stabilt og sælges igen og igen.</p>
<p>Ifølge Dansk Vegetarisk Forening kan adgangen til hylderne blive lettere, hvis flere led i kæden bevæger sig samtidig.</p>
<p>“Producenterne skal kende de formelle krav og kunne leve op til dem. Detailkædernes indkøbere skal tro på udviklingen og have lyst til at støtte den. Og forbrugerne skal i højere grad omsætte deres gode intentioner til konkret handling,” siger Kenneth Fredslund.</p>
<p>For producenter som Tempty er det netop kombinationen, der er afgørende. Et produkt skal fungere i køkkenet, kunne leveres i de rette mængder og finde sit publikum. Først dér har det en reel chance for at blive stående på hylderne.</p>

		</div>
	</div>
</div></div></div></div>
</div><p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/hvad-kraever-det-at-faa-sine-plantebaserede-produkter-paa-hylderne/">Hvad kræver det at få sine produkter på hylderne?</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Hvorfor forsvinder de plantebaserede produkter fra hylderne?</title>
		<link>https://vegetarisk.dk/derfor-forsvinder-de-plantebaserede-produkter-fra-hylderne/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Redaktion]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 22 Apr 2026 05:05:45 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler i Vegetarisk]]></category>
		<category><![CDATA[DVF]]></category>
		<category><![CDATA[Nyheder]]></category>
		<category><![CDATA[Bælgfrugter]]></category>
		<category><![CDATA[dansk vegetarisk forening]]></category>
		<category><![CDATA[dyrevelfærd]]></category>
		<category><![CDATA[Fremtidens fødevarer]]></category>
		<category><![CDATA[grønne fødevarer]]></category>
		<category><![CDATA[Klima og miljø]]></category>
		<category><![CDATA[Plantebaseret livsstil]]></category>
		<category><![CDATA[Veganisme]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vegetarisk.dk/?p=36381</guid>

					<description><![CDATA[<p>Over 4.800 varer tages årligt ud af dansk detailhandel. Mens udvalget er stort i nabolandene, afgør de kommercielle salgstal og varerotationen nu, hvilke plantebaserede produkter der får fast plads på hylderne.</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/derfor-forsvinder-de-plantebaserede-produkter-fra-hylderne/">Hvorfor forsvinder de plantebaserede produkter fra hylderne?</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<div class="wpb-content-wrapper" id="wpb-content-root"><div class="vc_row wpb_row vc_row-fluid wpex-relative"><div class="wpb_column vc_column_container vc_col-sm-12"><div class="vc_column-inner"><div class="wpb_wrapper">
	<div class="wpb_text_column wpb_content_element" >
		<div class="wpb_wrapper">
			<p>Du har måske været en tur i Sverige eller Tyskland og set, hvordan det plantebaserede udvalg virker bugnende sammenlignet med det danske. Herhjemme ser du måske et lille køleskab med et stort skilt, hvor der står “vegansk” henover, eller også finder du et enkelt pålægsprodukt eller to ved siden af deres animalske modstykker. Nogle kan have en oplevelse af, at produkterne kommer og går, og at udvalget virker begrænset.</p>
<p>Det kan give indtryk af, at de plantebaserede produkter har en langt mere udsat position end de konventionelle produkter. Særligt når man ser, at der står seks varianter af samme type ost på mejerihylden, men der kun er én plantebaseret udgave, er forskellen tydelig. Der kan også opstå udfordringer, når økologiske varianter af plantebaserede produkter forsvinder, da mange kunder specifikt går efter økologi.</p>
<p>Der er flere mekanismer, der ligger bag. Ifølge rapporten <em>Når det økologiske og plantebaserede skal i sortiment</em> fra Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening, introduceres cirka 5.000 nye varer i detailhandlen om året, mens cirka 4.800 tages ud igen. Varerotation er altså med andre ord et grundvilkår i dagligvarehandlen. Antallet af hylder i butikkerne forbliver de samme, så langt hen ad vejen er det salgstallene, der afgør, om et produkt får fast plads på hylderne.</p>
<p><strong>Hvad afgør, om en vare bliver eller går?</strong></p>
<p>Der er altså stor rotation i varerne på hylderne. Og i sin enkelthed handler det hele om, hvorvidt et produkt sælger, og om det sælger nok &#8211; det er det, der afgør, om en vare bliver eller går. I discountkæden Lidl har de en række plantebaserede alternativer og hele bplantebaserede råvarer. Sidste år blev Lidl kåret til Årets Plantebaserede Discountsupermarked af Dansk Vegetarisk Forening, da de blandt andet har en strategisk målsætning om at øge salget af plantebaserede fødevarer med 20 procent i 2030 sammenlignet med 2023. Men som for alle andre varer er der som udgangspunkt et simpelt grundvilkår, der afgør, om et plantebaseret produkt får lov til at blive på hylderne.</p>
<p>“Som udgangspunkt er det samme vilkår som andre typer af produkter. Der skal være en kommerciel case bag produktet. I sidste ende er der også en række omkostninger, der skal dækkes af de varer, vi sælger i butikkerne,” siger Maibritt Braukmann, der er Head of Programs and Standards, Quality &amp; Sustainability.</p>
<p>Du skal altså kunne vise, at du har et produkt, der kan sælges. Det må ikke stå og samle støv, da det også kan svække kundernes interesse for produktet. Der skal være rotation i produktet. Kort sagt: Der er nogen, der skal købe dem, forklarer Maibritt Braukmann. “For eksempel er det vigtigt, at vi sikrer en rentabel rotation på vores produkter, så de ikke skal afskrives eller smides ud.”</p>
<p>Med tusindvis af nye produkter hvert år, og nogle hundrede meters hyldeplads, opererer supermarkederne med begrænset plads, og hvert produkt fylder fysisk og økonomisk.</p>
<p>“Der er en holdbarhedsdato, der også skal tages hensyn til. Vi skal også huske på, at vi sælger direkte til forbrugere i detail, hvor kunderne langt hen ad vejen træffer beslutningerne for os,” siger Maibritt Braukmann.</p>
<p>Så i sidste ende formes sortimentet af kundernes købsmønstre.</p>
<p>“Vi er meget afhængige af deres købsmønstre. Vi kan teste mange ting af, men kunderne bestemmer i sidste ende, om det er go eller no go.”</p>
<p>I bund og grund opererer man med simpelt købmandskab, når det kommer til, hvilke produkter der får lov at stå på hylderne. En vare skal sælge sig selv. For hvis ikke salget er der, så opstår der alternative omkostninger.</p>
<p>“Hvis man for eksempel har en plantebaseret postej, og man kun sælger få enheder om ugen, så optager den jo plads fra et andet produkt, som i princippet ville kunne sælge mere,” forklarer Maibritt Braukmann.</p>
<p>Derfor er det ikke nok, at man har et plantebaseret produkt klar til hylderne; det skal også levere nogle salgstal:</p>
<p>“Vi skal selvfølgelig også kigge på bundlinjen. Når vi har et nyt produkt, giver vi det selvfølgelig god tid, og vi tester også produkterne af i forbindelse med kampagner, men vi tager jo så værdifuld plads fra et andet produkt, som sælger i langt større grad end det plantebaserede alternativ. Så de plantebaserede alternativer skal prøves af fra produkt til produkt.”</p>
<blockquote><p>
Vi kan teste mange ting af, men kunderne bestemmer i sidste ende, om det er go eller no go. – Maibritt Braukmann
</p></blockquote>
<p><strong>En god business case</strong></p>
<p>Det kræver altså en god business case at få et produkt på hylderne, der skal kunne sælge sig selv. Og med den store konkurrence om den begrænsede hyldeplads, er det ikke det nemmeste at få sine produkter på markedet. En af de producenter, der er lykkedes med at komme ud i supermarkederne, er Tempty. Virksomheden laver mildt forarbejdede myceliumprodukter baseret på svampes rodnetværk, som blandes med quinoa og grøntsager.</p>
<p>Resultatet er et proteinrigt og fiberrigt plantebaseret alternativ til kød.</p>
<p>Tempty har netop fået sine produkter “TEMPTY square” og TEMPTY circle” ind som fast sortiment i 128 Coop-butikker landet over. Derfor kender Tempty alt til de rammer og krav, der er til at få sine produkter på hylderne ude i supermarkederne, og bevise, at de kan sælges.</p>
<p>“Det er jo lidt et grundvilkår i detailhandlen, og det er jo noget, vi har kæmpestor respekt for,” siger Cecilie Engvang Lund, der er Co-founder og COO i Tempty Foods.</p>
<p>Hun er enig med Maibritt Braukmann i, at det ikke er nok at få sit produkt på hylderne, men det er vigtigt at sikre sig, at kunderne kommer og køber det igen og igen. Og én af de helt centrale ting, der sikrer at et produkt bliver købt igen, er, hvordan det smager:</p>
<p>“Vi skal have genkøb af forbrugerne. Smagen skal være det, der gør, at de efter, at have prøvet det, får lyst til at købe det igen,” siger Cecilie Engvang Lund.</p>
<p>Men det er ikke kun smagen, der afgør sagen. Prisen spiller en afgørende rolle for forbrugerne, og placeringen i butikken har betydning for, om produktet overhovedet bliver opdaget. I sidste ende er det salget, der afgør, om et produkt får lov at blive. Hvis det ikke vinder indpas i supermarkederne, kan det få store konsekvenser for producenten bag.</p>
<p>“Det kan jo have potentielt enormt store konsekvenser, da man jo har sat sit budget og sin strategi efter, at ens produkter får lov til at blive, og ideelt set, at salget så også vokser,” siger Cecilie Engvang Lund.</p>
<p>Der er flere mekanismer end de hårde tal, der spiller ind, når det kommer til den gode businesscase. Både salgstal, forventet volumen og leveringssikkerhed indgår i ligningen. Samtidig spiller indkøberens vurdering af produktets potentiale og kategoriens udvikling en rolle. Det betyder, at et produkt ikke blot skal kunne sælge; det skal også sælge bedre end det produkt, der kunne have stået på hylden i stedet for. Og dét med kategoriens udvikling er man meget opmærksom på hos Tempty.</p>
<p>“Generelt tror jeg, at kategorien ‘plantebaseret’ skal blive større, så det derved bliver en mere fast del af madkulturen, og det går fra det her nichemarked til et lidt mere bredt marked. Det vil gøre en stor forskel for kategorien,” siger Cecilie Engvang Lund.</p>
<pre><i>Kan du lide, hvad du læser? Så send os en skilling på Mobile Pay til nr. 25419. Med din hjælp kan vi få gode historier som denne ud til endnu flere læsere. Se mere <a href="https://vegetarisk.dk/bidrag/"><strong>her</strong></a></i></pre>
<p><strong>Sortimentet bestemmes i sidste ende af indkøbskurven</strong></p>
<p>I Dansk Vegetarisk Forening respekterer man vilkårene i købmandskabet. Supermarkedernes sortiment justeres løbende i takt med salget. Kommer der en ny vare ind, skal den kunne bære pladsen, den overtager fra en anden vare Det betyder, at den skal kunne sælge, og hvis den ikke kan det, må den vige for andre produkter, der kan bevise, at de kan.</p>
<p>“Rotationskrav og hensynet til produkter, der vurderes som sikre kundefavoritter, spiller en stor rolle i udvælgelsen af sortimentet – sammen med faktorer som indkøbs- og salgspris, forventet salg, volumen, leveringssikkerhed, brandværdi og relationen til producenten,” siger Kenneth Fredslund, der er markedskonsulent for detailhandlen i Dansk Vegetarisk Forening.</p>
<p>Samtidig peger Kenneth Fredslund også på, at det ikke alene er grundvilkårene i supermarkederne, der afgør, hvad der bliver permanent inventar på hylderne. Det handler også om, at kunderne skal være åbne for at prøve de nye produkter, når de så også lander i supermarkederne:</p>
<p>“Med den rette pris, placering og markedsføring og med tid til at etablere sig kan nye produkter blive konkurrencedygtige i takt med, at flere forbrugere tager dem til sig. Det kræver dog, at tilstrækkeligt mange er villige til at prøve noget nyt; ellers forsvinder produkterne igen.”</p>
<p>Dansk Vegetarisk Forening peger også på, at den enorme skævvridning i støttekroner til henholdsvis plantebaseret produktion og animalsk produktion kan spille en rolle i udviklingen og salget. Animalske varer får nemlig langt flere penge til både udvikling og markedsføring end de plantebaserede producenter og produkter. Foreningen mener, at der bør rettes op på disse skævheder for at give en større chance for udvikling og promovering af det plantebaserede.</p>

		</div>
	</div>
</div></div></div></div>
</div><p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/derfor-forsvinder-de-plantebaserede-produkter-fra-hylderne/">Hvorfor forsvinder de plantebaserede produkter fra hylderne?</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Vanerne tager over, når de grønne indkøb skal klares</title>
		<link>https://vegetarisk.dk/vanerne-tager-over-naar-vi-handler-ind-til-groenne-maaltider/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Redaktion]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 09 Apr 2026 03:55:18 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler i Vegetarisk]]></category>
		<category><![CDATA[DVF]]></category>
		<category><![CDATA[Nyheder]]></category>
		<category><![CDATA[Bælgfrugter]]></category>
		<category><![CDATA[dansk vegetarisk forening]]></category>
		<category><![CDATA[dyrevelfærd]]></category>
		<category><![CDATA[Fremtidens fødevarer]]></category>
		<category><![CDATA[grønne fødevarer]]></category>
		<category><![CDATA[Klima og miljø]]></category>
		<category><![CDATA[Plantebaseret livsstil]]></category>
		<category><![CDATA[Veganisme]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vegetarisk.dk/?p=36376</guid>

					<description><![CDATA[<p>En ny analyse viser, at mange falder tilbage på velkendte valg, når de står midt i supermarkedet. Undersøgelsen Indkøbskurven – når forbrugerne skal handle ind til et grønt måltid, giver et sjældent indblik i, hvad der konkret sker i indkøbssituationen, når forbrugerne bliver bedt om at handle ind til et grønt måltid.</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/vanerne-tager-over-naar-vi-handler-ind-til-groenne-maaltider/">Vanerne tager over, når de grønne indkøb skal klares</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<div class="wpb-content-wrapper" id="wpb-content-root"><div class="vc_row wpb_row vc_row-fluid wpex-relative"><div class="wpb_column vc_column_container vc_col-sm-12"><div class="vc_column-inner"><div class="wpb_wrapper">
	<div class="wpb_text_column wpb_content_element" >
		<div class="wpb_wrapper">
			<p>De fleste forbrugere vil gerne spise mere grønt. Det er ikke lysten, der mangler. Alligevel viser en ny analyse, at mange falder tilbage på velkendte valg, når de står midt i supermarkedet. Undersøgelsen <em>Indkøbskurven – når forbrugerne skal handle ind til et grønt måltid</em>, giver et sjældent indblik i, hvad der konkret sker i indkøbssituationen, når forbrugerne bliver bedt om at handle ind til et grønt måltid.</p>
<p>Undersøgelsen er en del af projektet: Fremtidens Supermarked og bygger på kvalitative interviews, hvor forbrugere med forskellige spisevaner er blevet fulgt på deres indkøbstur. Formålet har været at forstå de overvejelser, tvivl og fravalg, der opstår undervejs, og som ikke altid fanges i spørgeskemaer.</p>
<p><strong>Inspirationen udebliver i butikken</strong></p>
<p>Idéen til analysen opstod, da Marie Luja Rasmussen, markedskonsulent med ansvar for detail og foodservice i Dansk Vegetarisk Forening, under en debat spurgte publikum, om de følte sig inspireret, når de handlede ind. Ingen svarede ja. Det blev afsættet for at undersøge, hvorfor inspirationen ofte udebliver i supermarkedet, selv blandt forbrugere, der ønsker at spise grønnere.</p>
<p>“Jeg stod på Folkemødet og spurgte publikum, om de følte sig inspireret, når de gik i supermarkedet. Og der var ingen, der svarede ja. Så begyndte jeg at tænke over, hvorfor man ikke bliver inspireret, når man handler,” siger Marie Luja Rasmussen.</p>
<p>Analysen peger på, at udfordringen sjældent handler om modvilje.  Mange giver tværtimod udtryk for, at de gerne vil spise mere frugt, grønt og bælgfrugter. Problemet opstår i situationen, hvor valget skal træffes hurtigt.</p>
<blockquote><p>
&nbsp;</p>
<p>Jeg stod på Folkemødet og spurgte publikum, om de følte sig inspireret, når de gik i supermarkedet. Og der var ingen, der svarede ja. – Marie Luja Rasmussen
</p></blockquote>
<p><strong>Convenience trumfer ambitioner</strong></p>
<p>Når forbrugerne får opgaven at handle ind til et grønt måltid, begynder de fleste straks at trække på erfaringer. Hvad har jeg lavet før. Hvad ved jeg virker. Ifølge Marie Luja Rasmussen er det her, vanens magt tager over.</p>
<p>“Det er ikke fordi, der er modvilje. Man har travlt, og så træffer man de mest vante valg, medmindre det er rigtig nemt,” siger hun.</p>
<p>Det bliver tydeligt i valget af bælgfrugter. Mange udtrykker interesse, men i praksis ryger de tørrede varianter sjældent i kurven.</p>
<p>&#8220;Der er jo ikke nogen, der køber bælgfrugter på pose, hvor de skal stå i blød natten over, hvorefter de skal koge i en time. Det giver ikke mening, når man skal lave aftensmad samme dag,” siger Marie Luja Rasmussen. I stedet vælger forbrugerne dåsebønner og færdige løsninger, der kan bruges med det samme.</p>
<p>”Convenience” går igen på tværs af forbrugertyper, også blandt dem, der prioriterer økologi og kvalitet.</p>
<pre><i>Kan du lide, hvad du læser? Så send os en skilling på Mobile Pay til nr. 25419. Med din hjælp kan vi få gode historier som denne ud til endnu flere læsere. Se mere <a href="https://vegetarisk.dk/bidrag/"><strong>her</strong></a></i></pre>
<p><strong>Grøntafdelingen inspirerer, indtil proteinet mangler</strong></p>
<p>Indkøbsturen starter ofte positivt i frugt og grøntafdelingen. Her bliver mange spontant inspireret af udvalget og ændrer deres valg undervejs. Analysen rummer flere eksempler på, at grøntsagerne i sig selv fungerer som inspiration, når præsentationen er indbydende.</p>
<p>“Vi havde blandt andet en, der stod og overvejede almindelige løg, men endte med at tage porrer i stedet, fordi udvalget så indbydende ud,” fortæller Marie Luja Rasmussen.</p>
<p>Udfordringerne opstår længere inde i butikken, når måltidet skal bygges op omkring et protein. Her viser analysen, at mange forbrugere bliver usikre, ikke fordi de er afvisende over for plantebaserede produkter, men fordi de mangler erfaring med at bruge dem og er i tvivl om, hvordan de skaber et mættende grønt måltid.</p>
<p>Marie Luja Rasmussen peger på, at flere deltagere giver udtryk for en grundlæggende usikkerhed i forhold til at erstatte det animalske protein med plantebaserede alternativer.</p>
<p>“Normalt vil jeg komme kylling i. Jeg ved ikke, hvad jeg skal komme i retten i stedet for, måske grønne bønner? Jeg er bekymret for, at de grønne retter ikke mætter min familie,” siger en af deltagerne i undersøgelsen.</p>
<p>En anden deltager forklarer, at manglende erfaring i sig selv bliver en barriere i indkøbssituationen.</p>
<p>“I og med, at jeg ikke har så meget erfaring med at lave mad med bælgfrugter, så er det ikke lige det, jeg går efter, desværre.”</p>
<p>Også mere forarbejdede plantebaserede produkter kan vække usikkerhed, selv blandt forbrugere, der er nysgerrige.</p>
<p>“Tofu vil jeg gerne prøve, men er bange for det. Der er det nemmere for mig at stege et stykke kylling, fordi det kender jeg.”</p>
<p>Ifølge analysen peger disse udsagn på et behov for at gøre det lettere for forbrugerne at omsætte intentioner til handling. Det kan blandt andet ske ved at samle ingredienser til grønne måltider, vise konkrete anvendelser og tilbyde enkel opskriftsinspiration i butikken. Når plantebaserede produkter bliver præsenteret som en naturlig del af hverdagen, kan de lettere indgå i nye vaner.</p>
<blockquote><p>
Vi oplever flere gange, at forbrugerne simpelthen ikke kan finde de plantebaserede produkter. En leder efter vegansk feta i mejeriafdelingen uden held, da den står i et vegansk køleskab, som forbrugeren er gået forbi. – Marie Luja Rasmussen
</p></blockquote>
<p><strong>Det plantebaserede skal findes blandt kødet</strong></p>
<p>Placeringen i butikken har stor betydning for, om plantebaserede alternativer overhovedet bliver en del af forbrugerens overvejelser. Analysen rummer flere eksempler på, at forbrugere aktivt leder efter plantebaserede produkter, men giver op undervejs, fordi de ikke kan finde dem.</p>
<p>“Vi oplever flere gange, at forbrugerne simpelthen ikke kan finde de plantebaserede produkter. En leder efter vegansk feta i mejeriafdelingen uden held, da den står i et vegansk køleskab, som forbrugeren er gået forbi,” siger Marie Luja Rasmussen.</p>
<p>Når produkterne ikke er synlige eller placeret, hvor forbrugerne forventer dem, falder de hurtigt ud af indkøbsflowet. Omvendt viser analysen, at nogle forbrugere vælger plantebaserede produkter, når de er lette at afkode og placeret i en kendt kontekst.</p>
<p>“En af deltagerne i undersøgelsen vælger et plantebaseret hakket produkt, fordi hun let kan afkode hensigten med produktet. Der er et billede af bolognese på emballagen, så hun kan se, hvordan hun skal bruge det,” siger hun.</p>
<p>Det er altså både placering og genkendelighed, der spiller en rolle. Produkter, der enten er svære at finde eller svære at forstå, risikerer at blive fravalgt, også blandt forbrugere, der egentlig generelt er åbne for at vælge grønnere.</p>
<p><strong>Et hul mellem råvarer og færdigretter</strong></p>
<p>Analysen peger også på et savn i sortimentet mellem råvarer og færdige løsninger. Marie Luja Rasmussen fremhæver en forbruger, der gerne vil lave maden selv, men mangler tid i hverdagen.</p>
<p>“Hun siger faktisk, at hun gerne vil stå og snitte sine egne svampe og grøntsager, men hun har ikke tiden. Derfor køber hun en plantefars. Og så siger hun, hvad nu hvis der fandtes en lavtforarbejdet plantefars baseret på svampe og grøntsager,” siger hun.</p>
<p>Ifølge Marie Luja Rasmussen viser eksemplet, at ønsket om kvalitet og ønsket om nemhed ikke står i modsætning til hinanden.</p>
<p><strong>Forbrugerne er klar</strong></p>
<p>Samlet set peger analysen på et tydeligt spændingsfelt mellem forbrugernes intentioner og den virkelighed, de møder i supermarkedet. Mange giver udtryk for et ønske om at spise mere grønt, men valgene i indkøbssituationen formes af tid, vaner og butikkens indretning.</p>
<p>Når løsningerne er svære at finde eller anvende, falder de hurtigt ud af indkøbsflowet. Undersøgelsen viser samtidig, at små ændringer kan have stor betydning. Produkter, der er placeret, hvor forbrugerne forventer dem, og som tydeligt viser, hvordan de kan bruges, bliver oftere valgt.</p>
<p>Omvendt bliver selv motiverede forbrugere usikre, når de mangler overblik over proteinkilder eller inspiration til at omsætte intentioner til konkrete måltider.</p>
<p>“Forbrugerne er klar. De vil gerne. Men de har brug for hjælp, mens de står i supermarkedet,” siger Marie Luja Rasmussen.</p>
<p>Analysen viser, at overgangen til mere plantebaserede valg i hverdagen i høj grad afhænger af de rammer, forbrugerne møder i butikken, herunder sortiment, placering og den konkrete inspiration, der er til stede i indkøbssituationen.</p>
<p><strong>Fakta: INDKØBSKURVEN – når forbrugerne skal handle ind til et grønt måltid</strong></p>
<p>• Undersøgelsen er en del af Den Plantebaserede Forbrugeranalyse</p>
<p>• Fokus er på forbrugernes adfærd og valg i selve indkøbssituationen</p>
<p>• Forbrugere med forskellige kostvaner er blevet fulgt på indkøbstur og bedt om at handle ind til et grønt måltid.</p>
<p>• Analysen kombinerer forbrugerinterviews med eksisterende data om plantebaseret forbrug</p>
<p>• Formålet er at give detailhandlen indsigt i, hvad der hjælper og hindrer grønnere valg i praksis</p>
<p>• Undersøgelsen bruges i dialogen med supermarkeder om sortiment, placering og inspiration i butikken</p>
<p>• Undersøgelsen kan findes på Plantebaseretvidenscenter.dk under “Mere viden” og derefter “Detailhandlen”.</p>

		</div>
	</div>
</div></div></div></div>
</div><p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/vanerne-tager-over-naar-vi-handler-ind-til-groenne-maaltider/">Vanerne tager over, når de grønne indkøb skal klares</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Kate Mara lever plantebaseret: “Det betyder meget for mig at være bevidst om, hvad jeg vælger at støtte”</title>
		<link>https://vegetarisk.dk/kate-mara-vaelger-plantebaseret-for-dyr-klima-og-sundhed/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Redaktion]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 18 Nov 2025 12:30:42 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler i Vegetarisk]]></category>
		<category><![CDATA[Bælgfrugter]]></category>
		<category><![CDATA[dansk vegetarisk forening]]></category>
		<category><![CDATA[dyrevelfærd]]></category>
		<category><![CDATA[Fremtidens fødevarer]]></category>
		<category><![CDATA[grønne fødevarer]]></category>
		<category><![CDATA[Klima og miljø]]></category>
		<category><![CDATA[Plantebaseret livsstil]]></category>
		<category><![CDATA[Veganisme]]></category>
		<category><![CDATA[Veganske rettigheder]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vegetarisk.dk/?p=35215</guid>

					<description><![CDATA[<p>At vælge en plantebaseret livsstil hjælper med aktivt at beskytte dyr, mindske klimaaftryk og skabe et sundere udgangspunkt for både voksne og børn.</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/kate-mara-vaelger-plantebaseret-for-dyr-klima-og-sundhed/">Kate Mara lever plantebaseret: “Det betyder meget for mig at være bevidst om, hvad jeg vælger at støtte”</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<div class="wpb-content-wrapper" id="wpb-content-root"><div class="vc_row wpb_row vc_row-fluid wpex-relative"><div class="wpb_column vc_column_container vc_col-sm-12"><div class="vc_column-inner"><div class="wpb_wrapper">
	<div class="wpb_text_column wpb_content_element" >
		<div class="wpb_wrapper">
			<p><span data-contrast="auto">Den 42-årige skuespiller er også en engageret dyrevelfærds- og miljøforkæmper, som lever plantebaseret – hun har bl.a. netop besøgt Danmark, hvor hun talte om omstillingen af landbruget på konferencen Plant Food Summit i København. Og hun bruger gerne sin platform til at tale varmt om emnet plantebaseret mad. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<blockquote><p>
&nbsp;</p>
<p>&#8220;Det er den rigtige måde for mig og mine børn at leve på. Det får mig til at føle mig godt tilpas – både i mit indre og mit ydre,&#8221; &#8211; Kate Mara.
</p></blockquote>
<p><span data-contrast="auto">Faktisk mener Kate Mara, at hun er “moralsk forpligtet” til at tale på vegne af dem – dyr såvel som mennesker – der ikke selv har en stemme.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">“Jeg føler mig meget privilegeret over at være i en position, hvor jeg kan være med til at handle og støtte miljø- og dyrebeskyttelse. Dyr og miljø bliver udsat for enorm skade, og det går hurtigt. Tid er en luksus, vi ikke har,” siger hun. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Hvad angår den plantebaserede livsstil, hun selv fører, er der ingen tvivl om, at Kate Maras kostvalg bunder i en dyb respekt for livet på planeten. Det, vi vælger at spise, handler om meget mere end blot vores “cravings” og lyster, lyder beskeden. Da Kate Mara fandt ud af, hvor vigtig en plantebaseret kost er for kroppen – og i lige så høj grad for vores miljø – var der ingen vej tilbage. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">“Jeg ønsker ikke bevidst at bidrage til dyrs lidelser i denne verden, og jeg vil heller ikke forværre klimaforandringerne. Det betyder meget for mig at være bevidst om, hvor min mad kommer fra, og hvad jeg vælger at støtte, når det gælder fødevareindustrien,” siger hun. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">Velvære baseret på videnskab</span></b><span data-ccp-props="{}"><br />
</span></p>
<p><span data-contrast="auto">Kate Mara har valgt kost og livsstil på baggrund af solid videnskabelig evidens. Hun ved, hvordan en nærende plantebaseret kost sænker risikoen for sygdomme og giver flere sunde leveår. </span><span data-ccp-props="{&quot;134233117&quot;:false,&quot;134233118&quot;:false,&quot;335559738&quot;:240,&quot;335559739&quot;:240}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">“De fleste ændrer først deres kost, når de bliver syge eller på anden vis når til en erkendelse om deres helbred. Det er så mange år siden, jeg begyndte at spise vegansk, at det er svært at huske, hvordan jeg havde det før. Jeg ved bare, at det er den rigtige måde for mig og mine børn at leve på. Det får mig til at føle mig godt tilpas – både i mit indre og mit ydre,” siger Kate Mara og tilføjer, at hun føler sig privilegeret over at kunne dele sin livsstil og sine argumenter for flere planter i maden med sin familie og sine venner.</span><span data-ccp-props="{&quot;134233117&quot;:false,&quot;134233118&quot;:false,&quot;335559738&quot;:240,&quot;335559739&quot;:240}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">De plantebaserede muligheder er i de senere år heldigvis blevet flere og flere. Og alle de mennesker, der spiser plantebaseret, får dermed nemmere adgang til den mad og de måltider, de efterspørger – uanset om den primære bevæggrund for at spise grønt er for planetens, for deres egen sundheds eller for dyrenes skyld, eller om det skyldes flere grunde på én gang. </span><span data-ccp-props="{&quot;134233117&quot;:false,&quot;134233118&quot;:false,&quot;201341983&quot;:0,&quot;335551550&quot;:1,&quot;335551620&quot;:1,&quot;335559685&quot;:0,&quot;335559737&quot;:0,&quot;335559738&quot;:240,&quot;335559739&quot;:240,&quot;335559740&quot;:279}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Kate Mara har set udviklingen ske. Og hun tilskriver det oplysning, at flere mennesker vælger at lave koblingen mellem den mad, vi spiser, og at dyrearter, vild natur og hele økosystemer forsvinder. Samtidig, vurderer hun, er der flere og flere mennesker, der ikke vil acceptere de konsekvenser, stor-industriel dyreproduktion har. </span><span data-ccp-props="{&quot;134233117&quot;:false,&quot;134233118&quot;:false,&quot;201341983&quot;:0,&quot;335551550&quot;:1,&quot;335551620&quot;:1,&quot;335559685&quot;:0,&quot;335559737&quot;:0,&quot;335559738&quot;:240,&quot;335559739&quot;:240,&quot;335559740&quot;:279}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">“Vi er et samfund, der tænker os om: Vi accepterer ikke dyremishandling eller industrier, der skader vores miljø. Derfor vokser antallet af mennesker, der skærer ned på kød- og mejeriforbruget og vælger mere bæredygtige livsstile, hele tiden,” lyder det fra Kate Mara. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>

		</div>
	</div>
</div></div></div></div>
</div><p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/kate-mara-vaelger-plantebaseret-for-dyr-klima-og-sundhed/">Kate Mara lever plantebaseret: “Det betyder meget for mig at være bevidst om, hvad jeg vælger at støtte”</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Familien Pedersen har lagt grisene bag sig og planter i stedet fremtidens fødevarer</title>
		<link>https://vegetarisk.dk/familien-pedersen-har-lagt-grisene-bag-sig-og-planter-i-stedet-fremtidens-foedevarer/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Redaktion]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 29 Jul 2025 13:32:06 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler i Vegetarisk]]></category>
		<category><![CDATA[Bælgfrugter]]></category>
		<category><![CDATA[dansk vegetarisk forening]]></category>
		<category><![CDATA[dyrevelfærd]]></category>
		<category><![CDATA[fra grise til grønt]]></category>
		<category><![CDATA[Fremtidens fødevarer]]></category>
		<category><![CDATA[grønne fødevarer]]></category>
		<category><![CDATA[Klima og miljø]]></category>
		<category><![CDATA[Medfølelse]]></category>
		<category><![CDATA[menneskerettigheder]]></category>
		<category><![CDATA[omlægning af produktion]]></category>
		<category><![CDATA[Plantebaseret livsstil]]></category>
		<category><![CDATA[Veganisme]]></category>
		<category><![CDATA[Veganske rettigheder]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vegetarisk.dk/?p=34293</guid>

					<description><![CDATA[<p>På Heinemosegaard har familien Pedersen lagt generationers svineproduktion bag sig. Nu dyrker de økologiske bælgfrugter for klimaet, sundheden og fremtiden.</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/familien-pedersen-har-lagt-grisene-bag-sig-og-planter-i-stedet-fremtidens-foedevarer/">Familien Pedersen har lagt grisene bag sig og planter i stedet fremtidens fødevarer</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">I mere end et kvart årtusinde har Heinemosegaard været drevet som traditionelt dansk landbrug med svineproduktion som rygraden i driften. Men tiderne skifter, og i dag er det ikke gryntene fra grisene, der fylder på gården, men synet af sække med økologiske bælgfrugter. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">Mathias Pedersen er nu 9. generation på gården. Sammen med sine forældre, Lene Bohn-Jespersen og Klaus Pedersen, har han ført slægtsgården gennem en markant omstilling, hvor familien har valgt at lægge grisene bag sig og satse på økologiske bælgfrugter. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">Omstillingen handler ikke kun om at ændre produktionen, men om at skabe grønnere løsninger og præge fremtidens måltider med lokale alternativer, der kan give mening for både klima, sundhed og økonomi. </span></p>
<p style="text-align: left;">
<p style="text-align: left;"><b>En ny vej for slægtsgården </b></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">Mathias Pedersen voksede op i staldene blandt grisene, men han har aldrig rigtigt set sig selv fortsætte familiens fodspor og selv blive landmand. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">”For at være helt ærlig, så har jeg faktisk aldrig rigtigt forestillet mig, at jeg skulle drive landbruget videre,&#8221; fortæller han. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">Efter at have afsluttet sin uddannelse i miljø- og fødevareøkonomi på Københavns Universitet vendte han dog hjem til gården – oprindeligt bare midlertidigt, mens han var på barsel. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">”Det var mest for at få tiden til at gå og tjene nogle penge,” siger Mathias Pedersen. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">Men opholdet på gården blev til noget mere end blot en midlertidig løsning. I 2018 tog familien en beslutning om at omlægge markdriften til økologi, som blev det første skridt mod at adskille mark og svineproduktion. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">”Vi ønskede at få bedre økonomi ud af markdriften, som tidligere mest handlede om at producere svinefoder,&#8221; siger Mathias Pedersen. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">Det var i den forbindelse, at familien begyndte at eksperimentere med bælgfrugter. Lene havde været med til et matchmaking-event for økologiske landbrugere og potentielle kunder, hvor det stod klart, at der var en efterspørgsel på økologiske danske bælgfrugter, og så startede skiftet mod flere bælgfrugter og færre grise. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">Omlægningen har dog ikke været helt let. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">”Vi gik i gang med at prøve os frem, men det var ikke altid nemt, og vi brændte nallerne flere gange på forkerte sorter,” siger Mathias Pedersen. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">Familien har været nødt til at lære meget på egen hånd og har mødt en række udfordringer undervejs. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">”Der var ikke meget viden at hente om bælgfrugter til fødevarer, så det var en kamp for os,” siger Mathias, som dog glæder sig over, at de nu har opbygget værdifuld viden om bælgfrugter.</span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">I maj 2025 blev de sidste grise kørt væk fra Heinemosegaard, som ellers har huset staldene i generationer. Klaus Pedersen har selv i fire årtier drevet slægtsgården med svineproduktionen, og selv om det for mange kan være naturligt at overtage driften, som den er, mener Klaus Pedersen ikke, at man skal arbejde med noget, som man ikke brænder for. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">”Vi snakkede meget med Mathias, og jeg har det sådan, at hvis man ikke vil arbejde med dyr, så skal man heller ikke gøre det,” siger han. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">Samtidig så Klaus og familien et skifte i befolkningen, der ville have mere grønt på tallerkenerne. </span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;">”Befolkningen ønsker mere plantebaseret og mindre kød. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men det går stille og roligt i den retning,” siger Klaus Pedersen. </span></p>
<p style="text-align: left;">
<blockquote><p>Befolkningen ønsker mere plantebaseret og mindre kød. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men det går stille og roligt i den retning</p></blockquote>
<p style="text-align: left;">
<p style="text-align: left;"><b></b><b>Ingen bælgfrugter uden grisene </b><b><br />
</b><b><br />
</b><span style="font-weight: 400;">Det har ikke været helt billigt for familien at tage springet og omlægge til bælgfrugtsproduktion. Klaus’ hustru, Lene Bohn-Jespersen, har stået for en stor del af salgsarbejdet, og det at nå til et sted, hvor de kunne producere spiseklare bælgfrugter, har krævet mange penge. De penge har de kun kunnet rejse takket være den svineproduktion, de nu har omstillet sig fra.</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">”Vi lavede detaljerede budgetter for omlægningen. Efter corona var svinepriserne gode, og det gjorde, at vi kunne tage springet,” siger Lene Bohn-Jespersen.</span><span style="font-weight: 400;">De praktiske udfordringer med at få styr på rensning og forarbejdning af bælgfrugter har også fyldt meget.</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">”Der var ikke mange herhjemme med erfaring i store anlæg til rensning og forarbejdning af bælgfrugter, så vi måtte selv opfinde processerne, og vi har kopieret en del fra svineproduktionen, hvor det gav mening. Men det har krævet hårdt arbejde,” forklarer Lene Bohn-Jespersen.</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">Derfor har familien været afhængig af hinandens kompetencer for at få omlægningen til at fungere, og medarbejderne på gården har spillet en vigtig rolle.</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">”Vi har været heldige at have medarbejdere, der har været med hele vejen og været åbne for at lære nyt,” siger Lene Bohn-Jespersen.</span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><b>At finde plads i markedet </b><b><br />
</b><b><br />
</b><span style="font-weight: 400;">Efter de praktiske og økonomiske udfordringer med omlægningen var næste skridt at finde fodfæste på markedet for bælgfrugter. Lige som Klaus oplevede Mathias, at der var en bevægelse i gang, som gjorde det muligt at satse på bælgfrugterne.</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">”Hvis der er efterspørgsel, kommer der også et udbud, og vi følte, at der var plads til os,” siger Mathias Pedersen.</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">Én ting er, at befolkningen kigger mere og mere i retning af at få flere bælgfrugter på tallerkenerne. Noget andet er at få dem leveret på en let tilgængelig måde. Her kommer samarbejdet på tværs af virksomheder og landbrug ind i billedet.</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">”Jeg kan rigtig godt lide hele processen med at være med til at sætte noget i gang,” forklarer han. </span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">For Mathias handler det ikke kun om bælgfrugter som råvare, men om hele værdikæden i landbruget og udviklingen af nye produkter. Det kunne lige så godt have været quinoa eller mel – det er helheden i landbruget og alle processerne, der giver mening for ham.</span></p>
<p style="text-align: left;"><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><b>Fremtiden for bælgfrugter og landbruget</b><b><br />
</b><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">Familien Pedersen har store forhåbninger til det potentiale, bælgfrugterne rummer. De har lært meget undervejs og har opbygget et solidt netværk inden for økologien, så de kan levere bælgfrugter i større mængder til både butikker og fødevareproducenter. </span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">Det handler om at kunne mætte kæder og fabrikker med bælgfrugter i større skala – ikke kun at sælge til den enkelte forbruger. Derfor er Mathias Pedersen også optimistisk, når det gælder danskernes forhold til bælgfrugter. Men han erkender også, at det tager tid at ændre madvaner.</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">”Det kommer til at gå langsomt. Mange tror, at vi alle kommer til at spise 100 gram bælgfrugter dagligt om et år – det kommer ikke til at ske. Men jeg håber, flere får øjnene op for, hvad bælgfrugterne kan” siger han.</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">Selv om familien økonomisk set måske kunne have stået stærkere, hvis svineproduktionen var fortsat, handler det for Mathias Pedersen om mere end penge og økonomi.</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;"><br />
</span><span style="font-weight: 400;">”Det er vigtigt for mig, at vi kan sikre noget ordentligt, rent drikkevand, som jeg kan give videre til min datter,” afslutter han. </span></p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/familien-pedersen-har-lagt-grisene-bag-sig-og-planter-i-stedet-fremtidens-foedevarer/">Familien Pedersen har lagt grisene bag sig og planter i stedet fremtidens fødevarer</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Gymnasieelev: Man kommer længere med gode argumenter end med udskamning</title>
		<link>https://vegetarisk.dk/gymnasieelev-vegansk-kantine-argumenter/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[DVF]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 23 Jan 2025 11:54:08 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler i Vegetarisk]]></category>
		<category><![CDATA[Aktivisme]]></category>
		<category><![CDATA[Argumentation]]></category>
		<category><![CDATA[CO2-besparelser]]></category>
		<category><![CDATA[dansk vegetarisk forening]]></category>
		<category><![CDATA[Det Frie Gymnasium]]></category>
		<category><![CDATA[dyrevelfærd]]></category>
		<category><![CDATA[grøn omstilling]]></category>
		<category><![CDATA[Gymnasieelev]]></category>
		<category><![CDATA[plantebaseret kost]]></category>
		<category><![CDATA[Respektfuld debat]]></category>
		<category><![CDATA[Vegansk kantine]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vegetarisk.dk/?p=33488</guid>

					<description><![CDATA[<p>Gymnasieeleven Hubert sikrede en vegansk kantine ved at argumentere med respekt og fakta. Han mener ikke udskamning og splittelse er vejen frem. </p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/gymnasieelev-vegansk-kantine-argumenter/">Gymnasieelev: Man kommer længere med gode argumenter end med udskamning</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p style="text-align: center;"><em><span style="font-size: 13px;">Dette er et læserbrev og udtryk for skribentens egne holdninger. Eventuelle synspunkter og vurderinger er alene skribentens og deles ikke nødvendigvis af Dansk Vegetarisk Forening.</span></em></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Jeg hedder Hubert, jeg er 18 år gammel, og jeg går i 3.G på Det Frie Gymnasium på Nørrebro i København. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">I sidste uge stemte skolen for fremover at køre vores kantine som fuldstændigt vegansk. Det var mig, der foreslog, at vi afholdt afstemningen, og som stod for hovedparten af argumentationen for sagen. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Jeg tog sagen op, fordi jeg ser, at vi som verden må ændre radikalt på vores madvaner, og fordi jeg ser, at der på trods af gode takter mange steder – langt flere offentlige kantiner og private familier har for eksempel fået ”kødfrie dage” end for få år siden – er en vis modvilje mod at skille sig af med mælken, som tilsyneladende for mange er mindre problematisk end kødet.</span></p>
<blockquote><p><span style="font-weight: 400;">Det føltes fantastisk med ord og tanker at nå andre mennesker. Hvis den kontakt, vi skabte, har reddet én eneste ko fra at blive født ind i mælkeproduktionen, så er det et rimeligt udbytte.</span></p></blockquote>
<p><span style="font-weight: 400;">Det mener jeg ikke, at mælken er. Jeg ser afviklingen af komælkeproduktion i Danmark som et afgørende skridt på vejen mod en grønnere og mere solidarisk verden. Men det kan man jo ikke bare sige. Og det, jeg siger her, håber jeg, at I vil bringe i bladet, for jeg mener, at det vil komme en del veganere til gode at høre: Jeg kom igennem med forslaget, og der var endda ganske mange, som var oppe og sige, at de havde tænkt sig at stemme mod forslaget før de hørte mig argumentere for det, men som så endte med at stemme for. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Jeg tror, at det bl.a. drejer sig om, at jeg undgik en væsentlig brist, som den veganske argumentation har tendens til at have: udskamning. Og dette især på det, man lidt populært kan kalde det ”etiske”. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">For kommer man til at insinuere over for et andet menneske, at de er dårlige, usympatiske, eller i yderste konsekvens amoralske, så lukker de sig om sig selv og vil ikke have noget at gøre med argumenterne, vil ikke høre noget om, hvordan verden skal være, fra en, der kalder dem dumme. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Jeg gjorde det hurtigt klart, at ingen har gjort noget forkert, og at alle kan spise lige, hvad de vil, når de kommer hjem. Men at vi som fællesskab har pligt til at træffe det valg, som vi alle ved – mærkeligt, instinktivt – er det rigtige. Derefter kunne CO2-statistikker, prissammenligninger, og appeller til at gøre det rigtige køre sejren hjem. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Rundt om i København hænger der klistermærker med teksten: ”Hvis du ikke er veganer, er du et dårligt menneske.” Jeg pines ved det. For jeg ved, at de, der ikke er veganere, kun kan se dem og blive utilpasse med et vegansk livssyn, kun kan se det og tænke, at det i hvert fald ikke er noget for dem. Men det er det! </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Ved at argumentere med kærlighed og med menneskelig tillid har vi på Det Frie Gymnasium i sidste uge gjort et væsentligt indhug i købet af mælkeprodukter i vores kvarter, og – mener jeg – banet vejen for andre indhug i andre husstande, foreninger, kvarterer, byer, kommuner, regioner og i sidste ende lande, ved at vise, at den rigtige vej frem er gangbar og velsmagende. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Hvis jeg skulle finde på et tidspunkt i de sidste par år, hvor jeg har været gladere, end da skolen stemte for den veganske kantine, skulle jeg nok tænke mig længe om. Det føltes fantastisk med ord og tanker at nå andre mennesker. Hvis den kontakt, vi skabte, har reddet én eneste ko fra at blive født ind i mælkeproduktionen, så er det et rimeligt udbytte, vil jeg mene. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Tak for at lytte til mig. </span></p>
<p style="text-align: center;"><em><span style="font-size: 13px;">Dette er et læserbrev og udtryk for skribentens egne holdninger. Eventuelle synspunkter og vurderinger er alene skribentens og deles ikke nødvendigvis af Dansk Vegetarisk Forening.</span></em></p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/gymnasieelev-vegansk-kantine-argumenter/">Gymnasieelev: Man kommer længere med gode argumenter end med udskamning</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Juridisk beskyttelse af veganere baner vejen for et mere medfølende samfund</title>
		<link>https://vegetarisk.dk/danske-politikere-skal-fremme-gronne-maltider-2/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Redaktion]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 30 Dec 2024 13:23:59 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler i Vegetarisk]]></category>
		<category><![CDATA[dansk vegetarisk forening]]></category>
		<category><![CDATA[diskrimination]]></category>
		<category><![CDATA[dyrevelfærd]]></category>
		<category><![CDATA[Etisk overbevisning]]></category>
		<category><![CDATA[International Rights Network]]></category>
		<category><![CDATA[Jeanette Rowley]]></category>
		<category><![CDATA[Juridisk beskyttelse]]></category>
		<category><![CDATA[Klima og miljø]]></category>
		<category><![CDATA[Medfølelse]]></category>
		<category><![CDATA[menneskerettigheder]]></category>
		<category><![CDATA[Plantebaseret livsstil]]></category>
		<category><![CDATA[The Vegan Society]]></category>
		<category><![CDATA[Veganisme]]></category>
		<category><![CDATA[Veganske rettigheder]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vegetarisk.dk/?p=33483</guid>

					<description><![CDATA[<p>Dr. Jeanette Rowley fra The Vegan Society arbejder for juridisk beskyttelse af veganisme som en etisk overbevisning. Hendes indsats har skabt globale fremskridt, der sikrer veganeres rettigheder og fremmer en mere medfølende og bæredygtig verden.</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/danske-politikere-skal-fremme-gronne-maltider-2/">Juridisk beskyttelse af veganere baner vejen for et mere medfølende samfund</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p><span data-contrast="auto">Gennem sit arbejde med International Rights Network (IRN) i The Vegan Society har Jeanette Rowley stået i front for den juridiske kampagne, der sikrer, at veganeres etiske overbevisninger beskyttes på tværs af livets faser – fra uddannelse til beskæftigelse. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Ved en nylig konference om juridisk beskyttelse af veganere, som Vegan Society sammen med Dansk Vegetarisk Forening afholdt på Christiansborg den 21. september 2024, holdt Dr. Rowley en overbevisende tale om de fremskridt, der er opnået, samt de udfordringer, der stadig er. Her understregede hun vigtigheden af juridisk anerkendelse af veganske overbevisninger, og at disse skal beskyttes under tankefriheden, som er en grundlæggende menneskerettighed.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">Beskyttelsen af veganske rettigheder i en global kontekst</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Anerkendelsen af veganisme som en beskyttet filosofisk overbevisning er forankret i international menneskerettighedslovgivning. Under artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som garanterer tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed, har veganere fået juridisk beskyttelse. Som Jeanette Rowley påpegede i sin tale på Christiansborg, har denne beskyttelse vidtrækkende konsekvenser: </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Retten til frihed for overbevisning giver os den absolutte ret til at forme vores moralske orientering og leve i overensstemmelse med vores overbevisninger – fri for ulovlig indblanding og diskrimination.”</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Den tidligste anerkendelse af, at veganisme falder inden for rammerne af retten til tankefrihed, skete i 1993, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandlede en sag om en britisk fange, der nægtede at arbejde med animalske produkter i et fængselstrykkeri. Afgørelsen etablerede, at veganere var omfattet af menneskerettighederne og fastlagde et lovbaseret princip, som er blevet styrket i de senere år. Denne afgørelse betød, at veganere kunne beskyttes under menneskerettighederne, og at der nu var et lovbaseret princip, der er blevet forstærket de senere år.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Kernen i Jeanette Rowleys mission er troen på, at veganisme er mere end blot et kostvalg. At det er en dybt forankret etisk overbevisning, der søger at udelukke udnyttelsen af dyr til fordel for mennesker, dyr og miljøet. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Veganisme er en filosofi og en livsstil, der søger at udelukke udnyttelsen af andre dyr,&#8221; understreger hun.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">Den juridiske ramme i en dansk kontekst</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">I de seneste år er menneskerettighedskonventionen blevet sat på prøve i en dansk sammenhæng. Højtprofilerede sager, drevet frem af Dansk Vegetarisk Forening, har taget afsæt i mange internationale sager med det mål at fremme den juridiske beskyttelse af veganisme i Danmark. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Disse sager har haft til formål at understrege den voksende anerkendelse af veganske rettigheder under loven. En sådan sag, som dr. Rowley henviste til i sin tale i København, involverede en dansk familie, hvis barn blev nægtet vegansk mad i en offentlig børnehave i Jammerbugt Kommune. Familien fik ikke blot afslag på veganske muligheder, men de måtte heller ikke give deres barn en madpakke med, hvorfor Dansk Vegetarisk Forening sammen med familien tog sagen i byretten og vandt.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Retten anerkendte, at disse omstændigheder var uacceptable og i strid med retten til frihed for overbevisning,&#8221; forklarede Dr. Rowley.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Dommen markerede en betydelig sejr og bekræftede, at veganere ikke skal tvinges til at gå på kompromis med deres etiske overbevisninger i offentlige institutioner.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">En anden stor sag i Danmark involverede Danish Crown, der blev fundet skyldig i greenwashing efter falsk markedsføring af deres grise-produkter som &#8220;klimavenlige&#8221; og svinekød som “klimakontrolleret”.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Miljø- og klimaspørgsmål, som eksemplificeret i Danish Crown-sagen, falder også ind under beskyttelsen af veganske rettigheder, hvilket Dr. Rowley understregede under konferencen. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Beskyttelsen af veganeres rettigheder krydser ind over miljøspørgsmål, da veganisme grundlæggende handler om at reducere skade på dyr og vores planet.&#8221;</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">Plantebaseret livsstil bliver mere tilgængelig</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Dr. Jeanette Rowleys arbejde går længere end blot at forsvare individuelle sager. Det indebærer også at arbejde for systematiske ændringer, der normaliserer vegansk inklusion gennem hele livet.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Når veganere beskyttes mod diskrimination, skal regler og rutiner ændres for at opfylde deres behov,&#8221; siger hun.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Denne juridiske anerkendelse gør ikke kun veganske rettigheder mere synlige, men fremmer også plantebaserede livsstile som mere tilgængelige for den brede offentlighed.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Og der er rigeligt med problemer at tage fat på, understreger hun.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Siden 2018 har jeg været involveret i The Vegan Society og håndterer over 300 klager om året fra veganere om uretfærdig behandling og diskrimination,&#8221; siger hun og fremhæver omfanget af de udfordringer, veganere står overfor.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Et af de nøgleområder, hvor denne forandring ses, er inden for uddannelse. Som Dr. Rowley bemærker, bliver et stigende antal skoler og daginstitutioner holdt ansvarlige for at ekskludere veganske børn. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Hendes juridiske argumenter har bl.a. resulteret i lovgivning, der giver offentlig finansiering til pædagoger i Skotland, så de kan tilbyde plantebaserede mælkealternativer til de børn, de passer.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Arbejdsmarkedet er en anden kampplads for veganske rettigheder. Dr. Rowley har med succes støttet formelle klager, hvor veganere er blevet nægtet jobmuligheder eller har oplevet diskrimination i deres stillinger. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Hun fremhævede sagen om dyrerettighedsaktivisten Jordi Casamitjana, hvis ansættelse blev ophævet, efter at han rejste bekymringer relateret til veganisme på arbejdspladsen. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Gennem de juridiske argumenter, jeg fremlagde, og med støtte fra The Vegan Society, var Jordi i stand til at tage sin sag hele vejen til arbejdsdomstolen,&#8221; forklarer Jeanette Rowley. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Den efterfølgende afgørelse bekræftede, at veganere i Storbritannien er beskyttet under Equality Act 2010 – en skelsættende dom, der fortsat former personalepolitikker i dag.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<blockquote><p><span data-ccp-props="{}"> &#8220;Den juridiske beskyttelse af veganere handler ikke kun om individuelle rettigheder; det handler om at skabe en verden, hvor medfølelse erstatter artsdiskriminerende fordomme,&#8221; understreger Dr. Rowley. </span></p></blockquote>
<p><b><span data-contrast="auto">Vejen til dyrs rettigheder</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Gennem hele sin karriere har Dr. Jeanette Rowley understreget, at forsvaret af veganeres rettigheder ikke kun handler om at beskytte veganere, men også er en væsentlig del af kampen for dyrs rettigheder. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Jeg ser kampen for veganeres rettigheder som en måde at bringe dyrs rettigheder ind ad bagdøren,&#8221; forklarer hun. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Ved at sikre, at veganere er beskyttet under menneskerettighedslovgivningen, øges veganismens synlighed og legitimitet, hvilket gør det lettere for ikke-veganere at skifte til plantebaserede kostvaner og udfordre de dominerende normer for dyreudnyttelse, vurderer hun.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Hendes arbejde har haft en håndgribelig indvirkning over hele Europa. Fra at skabe politiske ændringer i fængselsforplejning til at sikre, at medarbejdere, der lever vegansk, ikke tvinges til at deltage i opgaver, hvor produkter baseret på dyr indgår. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">I den kontekst har Dr. Rowleys juridiske indsats hjulpet med at gøre veganisme mere mainstream. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Når vores juridiske status bekræftes, bliver veganisme mere synlig, nemmere og tilgængelig for ikke-veganere,&#8221; siger hun.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">Fremtiden for beskyttelse af rettigheder</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Efterhånden som den juridiske anerkendelse af veganisme fortsætter med at udvide sig globalt, er Dr. Rowley optimistisk omkring veganeres fremtidige rettigheder. Hendes arbejde med International Rights Network fortsætter med at vokse, og der tilbydes juridisk støtte til veganere i lande, hvor disses rettigheder stadig er truet. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Samtidig giver de juridiske sejre i Danmark og andre dele af Europa et solidt fundament for yderligere fremskridt, der understøtter en verden, hvor medfølelse og bæredygtighed for både mennesker og dyr er en central del af vores samfund. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Den juridiske beskyttelse af veganere handler ikke kun om individuelle rettigheder; det handler om at skabe en verden, hvor medfølelse erstatter artsdiskriminerende fordomme,&#8221; understreger Dr. Rowley.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">For dem, der står over for juridiske eller institutionelle udfordringer, opfordrer Jeanette Rowley til at søge støtte fra organisationer som The Vegan Society samt Dansk Vegetarisk Forening. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Vi er her for at tilbyde information, støtte og vejledning for at hjælpe veganere med at forsvare deres rettigheder,&#8221; siger hun og betoner dermed vigtigheden af juridisk arbejde i skabelsen af en mere medfølende og bæredygtig verden.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p>&nbsp;</p>
<p><strong>Om Jeanette Rowley</strong></p>
<p>&#8211; Hun grundlagde i 2012 “International Vegan Rights Alliance” (IVRA)</p>
<p>&#8211; IVRA blev i 2019 indlemmet i The Vegan Society og derfra kendt som International Rights Network<br />
Målet med arbejdet er at fremme retten til at leve vegansk og sætte fokus på, hvordan mennesker, der lever vegansk, kan beskyttes under international og europæisk lov.</p>
<p>&#8211; Netværket er et af de største og mest kendte hvad angår veganisme og lovgivning og trækker på erfaringer fra mange forskellige lande og disse landes respektive love.</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/danske-politikere-skal-fremme-gronne-maltider-2/">Juridisk beskyttelse af veganere baner vejen for et mere medfølende samfund</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Danske politikere har også et ansvar</title>
		<link>https://vegetarisk.dk/danske-politikere-skal-fremme-gronne-maltider/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Berit Ertmann]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 30 Dec 2024 13:09:08 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler i Vegetarisk]]></category>
		<category><![CDATA[carl valentin]]></category>
		<category><![CDATA[dkpol]]></category>
		<category><![CDATA[dyrevelfærd]]></category>
		<category><![CDATA[Fødevarepolitik]]></category>
		<category><![CDATA[Grønne måltider]]></category>
		<category><![CDATA[Klimapolitik]]></category>
		<category><![CDATA[offentlige institutioner]]></category>
		<category><![CDATA[Offentlige køkkener]]></category>
		<category><![CDATA[plantebaseret kost]]></category>
		<category><![CDATA[Plantebaseret omstilling]]></category>
		<category><![CDATA[Politisk ansvar]]></category>
		<category><![CDATA[Vegansk]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vegetarisk.dk/?p=33477</guid>

					<description><![CDATA[<p>Carl Valentin, fødevare- og miljøordfører for SF, mener, at politikere forspilder en vigtig chance for en grøn omstilling ved at gøre det svært for folk at vælge plantebaserede måltider.</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/danske-politikere-skal-fremme-gronne-maltider/">Danske politikere har også et ansvar</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p><span style="font-weight: 400;">SF’s Carl Valentin er en af de politikere, der taler varmest for den grønne kostomstilling og retten til at vælge 100 % plantebaserede måltider. Ud over at have en personlig interesse i emnet, idet han selv spiser plantebaseret, har han også et fagligt ønske om en strukturel omstilling af vores madvaner og landbrug, så det afspejler de officielle kostråd og internationale anbefalinger om at omlægge til en mere plantebaseret fødevareproduktion, hvis vi skal rette op på de klima- og miljøproblemer Danmark og resten af verden befinder sig i. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Carl Valentin har på Folketingets talerstol tidligere kaldt det for “en kæmpe frivillig omstilling, vi går glip af” ved ikke at gøre det nemt at spise plantebaseret. Og det budskab gentager han gerne. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">“Der er mange, der rigtig gerne vil spise plantebaseret, men ikke kan komme til det, fordi muligheden ikke er der. Det er simpelthen så dumt på mange punkter,” siger han, da Vegetarisk møder ham på kontoret på Christiansborg. </span></p>
<p><b>Grønt bør være det oplagte valg </b></p>
<p><span style="font-weight: 400;">SF-politikeren mener, at det er en vigtig samfundsmæssig opgave at give veganere og vegetarer retten til at vælge grønne måltider i alle offentlige køkkener, ikke kun fordi de berørte borgere juridisk set har retten til det, men også fordi det giver mening for alle andre. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Han mener både, at den plantebaseret kost bør udbredes mere, fordi den sparer dyreliv og er godt for klima, miljø, natur og biodiversitet. Og samtidig, påpeger han, er det vigtigt, fordi mennesker helt generelt gerne vil træffe nemme valg, når vi skal spise. Vi vælger ofte det, der er lettest tilgængeligt, når vi spiser i kantiner og køkkener.</span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">“Jo mere, vi kan fremme plantebaseret kost blandt befolkningen, jo større effekt har det selvsagt på alle de parametre. Og her er det afgørende, at det er så nemt som muligt at vælge en indbydende, sund og nærende grøn mulighed. Vi har som politikere et kæmpe ansvar for, at det kommer til at ske, og at den grønne mad er lækker, veltilberedt og fremstår som det oplagte valg,” siger han. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Det at være veganer er også et valg om ikke at ville skade andre væsener. Og derfor er der en selvstændig værdi i, at personer, der lever vegansk, kan få mad, der ikke er i grundlæggende modstrid med deres værdier, lyder det fra Carl Valentin. Gennem sit politiske arbejde har han bl.a. stillet spørgsmål om dette til justitsministeren og på skrift fået det svar, at ja, et vegansk livssyn er beskyttet af menneskerettighederne.</span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">“Jeg ved, at hvis jeg lå syg på hospitalet, og de ikke kunne tilbyde et godt plantebaseret måltid, ville jeg ende med at ligge og spise hvide kartofler. Mange andre har det på samme måde, og det synes jeg ikke, at man kan byde borgere i det her land, fordi de har truffet et etisk valg, der oven i købet er samfundet til gavn, fordi plantebaseret kost har så mange fordele. Det er helt oplagt, at alle dele af samfundet siger: ‘Fedt, vi hjælper jer’ frem for at gøre det besværligt,” lyder det. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">SF, blandt andre partier, var bl.a. i 2022 med til at få indledt en undersøgelse af muligheden for at få indført et 100 % plantebaseret måltid i alle offentlige køkkener. Noget, flere andre partier bakkede op om. Også Alternativet har på sit politiske program at fremme plantebaseret kost og gøre grønne måltider til standarden og gøre kød til et tilvalg. </span></p>
<blockquote><p><span style="font-weight: 400;">“Jeg blev set som ekstrem, da jeg for 5-6 år siden sagde højt, at vi skulle have en afgift på landbruget. Nu er der bred enighed om, at der skal gøres noget, og emnet er kommet længere op på den politiske dagsorden. </span></p></blockquote>
<p><b>Forsigtig optimisme for fremtiden </b></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Et beslutningsforslag om den grønne valgmulighed – der blev til på baggrund af et populært borgerforslag – blev i 2021 nedstemt i Folketingssalen. Men Carl Valentin betoner, at arbejdet fortsætter, og at andre politiske partier stille og roligt er ved at se lyset. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Selv om omstillingen i nogles øjne går for trægt, hører Carl Valentin alligevel nye toner i det politiske landskab. Så selv om han – lige som mange andre ligesindede – også løbende kan “falde ned i et sort hul”, når han tænker på den måde, man generelt behandler dyr på i det industrielle landbrug, er han forsigtigt optimistisk. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">Plantefonden og den nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer, som Dansk Vegetarisk Forening har arbejdet for i mange år, er to punkter, hvor Carl Valentin kan se konkrete resultater, og hvor arbejdet har båret frugt. </span></p>
<p><span style="font-weight: 400;">“Jeg blev set som ekstrem, da jeg for 5-6 år siden sagde højt, at vi skulle have en afgift på landbruget. Nu er der bred enighed om, at der skal gøres noget, og emnet er kommet længere op på den politiske dagsorden. Det er blevet meget mere mainstream at tale om, at vi skal have et mere plantebaseret fødevaresystem. Selv om vi ikke har fået det endnu, er udsigten der. Hvis du lige nu spørger fødevareministeren, om vi skal have et mere plantebaseret landbrug i Danmark, ville han sige ja – også selv om han er fra Venstre. Dét havde han ikke sagt for fem år siden,” slutter han.</span></p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/danske-politikere-skal-fremme-gronne-maltider/">Danske politikere har også et ansvar</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Kristoffer ville bare have, at hans datter blev inkluderet i vuggestuen</title>
		<link>https://vegetarisk.dk/familie-kaemper-for-vegansk-kost-i-vuggestue/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Redaktion]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 30 Dec 2024 12:37:27 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler i Vegetarisk]]></category>
		<category><![CDATA[Børneernæring]]></category>
		<category><![CDATA[dansk vegetarisk forening]]></category>
		<category><![CDATA[Ernæring i dagtilbud]]></category>
		<category><![CDATA[Etisk kost]]></category>
		<category><![CDATA[Forældreoplevelser]]></category>
		<category><![CDATA[Kostpolitik]]></category>
		<category><![CDATA[Kostvalg for børn]]></category>
		<category><![CDATA[Ligebehandling]]></category>
		<category><![CDATA[Mad i institutioner]]></category>
		<category><![CDATA[Plantebaseret mad]]></category>
		<category><![CDATA[vegansk kost]]></category>
		<category><![CDATA[Vegansk livsstil]]></category>
		<category><![CDATA[Vuggestue]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vegetarisk.dk/?p=33472</guid>

					<description><![CDATA[<p>Kristoffers familie flyttede til Hillerød i håbet om, at datterens veganske kost ville blive respekteret i vuggestuen. Men det, der startede som velvilje, udviklede sig til en kamp mod manglende forståelse og fleksibilitet.</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/familie-kaemper-for-vegansk-kost-i-vuggestue/">Kristoffer ville bare have, at hans datter blev inkluderet i vuggestuen</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p><span data-contrast="auto">Som mange andre før ham valgte Kristoffer Joanesarson og hans kone sidste år at flytte deres lille familie fra storbyens larm til mere rolige omgivelser i Hillerød uden for København. Med en flytning følger også en del praktiske udfordringer. Familien skulle vænne sig til en ny hverdag i nye omgivelser.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">De skulle blandt andet indskrive deres datter, Linda, i en ny vuggestue, og eftersom de havde gode erfaringer med en institution i København, som kunne imødekomme datterens veganske kost, forventede de, at det også ville kunne lade sig gøre i deres nye hjemby. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Det tegnede i starten godt, for da Kristoffer skrev til institutionen og gjorde dem opmærksomme på datterens kost, fik han et positivt svar tilbage.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Jeg sendte en mail til lederen af institutionen, inden vi skrev os op, og spurgte, om det var et problem, at vi havde et vegansk barn, der kunne starte. Der fik jeg bare et meget kort svar tilbage med, at det ikke ville være et problem, da de havde andre børn, som ikke spiste animalske produkter,&#8221; fortæller han.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Men det, der skulle have været en enkel indskrivning præget af forståelse og inklusion, udviklede sig efterfølgende til stor frustration og en følelse af uretfærdighed for familien.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">Fra velvilje til modstand</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Efter datteren var startet, gik familien ud fra, at Linda fik serveret ordentlig vegansk mad, som de havde forstået det på opslag på Aula inden Lindas start Det blev bl.a. skrevet, at der ville blive serveret varieret pålæg, og at der ville være noget til alle hver dag. Men virkeligheden viste sig at være en anden.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Efter noget tid blev vi opmærksomme på, at vores datter kun fik rugbrød og gnavegrønt til to mellemmåltider samt ét hovedmåltid om dagen,&#8221; siger Kristoffer.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Den opdagelse efterlod Kristoffer med en frustration over, at hans datter ikke fik mere næringsrig mad serveret i vuggestuen. Selv om han forsøgte at løse problemet ved at foreslå selv at tage mad og pålæg med til Linda – på trods af, at familien stadig betalte for madordningen – blev han mødt med modstand og manglende imødekommenhed.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<blockquote><p><span data-contrast="auto">&#8220;Vi blev mødt med mangel på forståelse og en ulyst til at finde en løsning. Til et møde blev det stemt ned, at der skulle serveres plantebaseret pålæg med den begrundelse, at det ville koste for meget, og at der fra personalets side i institutionen var en opfattelse af, at mange af børnene ikke kunne lide de vegetariske anretninger,&#8221; fortæller han.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p></blockquote>
<p><span data-contrast="auto">Kristoffer forsøgte at forklare, at det ikke behøvede at være så besværligt, og at problemet nemt kunne løses ved, at han selv tog pålæg med til datteren.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Da jeg fik at vide, at hun kun fik rugbrød med gnavegrønt, spurgte jeg, om jeg ikke måtte tage mad med til Linda, men fordi de havde en politik om, at man ikke måtte have mad med hjemmefra, kunne det ikke lade sig gøre,&#8221; siger han.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">Et etisk valg</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Nogle ville måske mene, at Kristoffer og hans kone burde tilpasse sig og lade deres datter spise det mad, de andre børn får serveret i vuggestuen. Men for familien er det ikke blot et spørgsmål om, hvad de har lyst til at spise – det handler om et grundlæggende etisk valg og livsoverbevisning.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Vi lever vegansk af etiske overvejelser. Vi mener ikke, at vi har ret til at udnytte de dyr, vi har i landbruget,&#8221; forklarer Kristoffer.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Beslutningen om at leve vegansk, voksede frem som et fælles valg af Kristoffer og hans kone.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto"> &#8220;Vi blev gift, før vi blev veganere. Så den beslutning tog vi sammen,&#8221; siger han.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Det betød også, at Kristoffer og hans kone skulle tage stilling til, hvordan de ønskede, at deres børn skulle leve. Og netop de overvejelser har ikke været uden bekymringer.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Vi var en smule nervøse for, hvordan det ville blive modtaget. Vi havde også en lille smule angst over, om det var ernæringsmæssigt forsvarligt at lade vores datter leve vegansk, men man kan nemt researche sig frem til, at alle kan trives uden animalier – også små børn,&#8221; siger han.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">Kristoffers familie er ikke alene</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">I begyndelsen af 2024 blev der behandlet en vigtig og principiel retssag i Retten i Hjørring, som satte fokus på retten til veganske og vegetariske måltider i offentlige institutioner. Dansk Vegetarisk Forening førte sagen på vegne af familien Mia og Simon Kjær Brinkmann, hvis datter blev nægtet vegansk mad i sin børnehave.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Sagen blev særlig omtalt, fordi kommunen tog hensyn til andre familiers religiøse kostvalg, men nægtede at tage hensyn til familiens veganske overbevisning, på trods af at veganere er en gruppe, der er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen. Under retssagen kom det frem, at kommunen krævede en lægeerklæring for at fritage børn fra den obligatoriske kostordning – noget, der normalt kun gøres i tilfælde af sygdom eller allergi.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Retssagen gav øget fokus på en vigtig diskussion om ligebehandling og menneskerettigheder</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Kommunens egen advokat påpegede i retten selv problemet i, at dagtilbudsloven i Danmark ikke giver hjemmel til at forbyde madpakker, hvilket åbnede for en større debat om praksisser i danske daginstitutioner. Mange kommuner tillader nemlig ikke, at familier medbringer egen madpakke, selvom der ikke findes lovgrundlag for at forbyde dette. Retssagen er dermed en vigtig påmindelse om, at veganere i daginstitutioner fortsat kæmper for samme hensyn, som andre grupper allerede får.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Retten i Hjørring gav den veganske familie medhold og fastslog, at datteren var blevet behandlet dårligere end de andre børn, der ikke levede efter en vegansk overbevisning, og familien fik en godtgørelse på 10.000 kroner.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">En praktisk hovedpine</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Umiddelbart efter Dansk Vegetarisk Forenings sejr over Jammerbugt Kommune hjalp foreningen Kristoffers familie og skrev til Hillerød Kommune. Herefter blev det muligt for Kristoffer at give Linda madpakke med, så familien kunne sikre, at hun fik noget ordentligt at spise.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Men det at skulle give madpakke med hver dag blev også en udfordring. For at gøre hverdagen lidt lettere spurgte Kristoffer køkkenet i vuggestuen, om de kunne have hummus eller peanutbutter stående i skabet, men det var ifølge hans udsagn heller ikke muligt.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">En dag havde Kristoffer givet datteren en suppe med, men også her stødte han på udfordringer, da kommunen angiveligt ikke tillod institutionen at opvarme medbragt mad:</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;De sagde, at de ikke opvarmede supper, da alt medbragt mad skulle være spiseklart. Så derfor ville de ikke servere den, selvom om suppen kunne serveres kold”.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">Skal hun fortsat leve vegansk?</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">For Kristoffers familie har hele forløbet været præget af frustration og ængstelighed på datterens vegne. Hændelserne i institutionen har fået forældreparret til at tænke over, hvordan deres børn mon vil føle sig behandlet af andre, jo ældre de bliver.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Vi overvejer, om vores børn vil komme til at føle sig udenfor, hvis forskellene mellem det, de spiser, og det, de andre børn spiser, bliver for tydelige. Så det er noget, vi har tænkt meget over, og det er også noget, vi fortsat vender,&#8221; siger han.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Frustrationen over vuggestuens manglende fleksibilitet har også fået Kristoffer og hans kone til at overveje alternativer.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Vi begyndte at vurdere, hvorvidt vi skulle lade hende leve vegetarisk frem for vegansk, når hun var i vuggestuen,&#8221; fortæller Kristoffer.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">En balance mellem trivsel og etik</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">For familien prøver man nu at finde en balance mellem at holde fast i deres etiske valg og sikre, at deres datter ikke bliver ekskluderet eller får en mangelfuld kost og for lidt næring i vuggestuen. Men muligheden for selv at medbringe madpakker, som de har fået lov til efter Dansk Vegetarisk Forenings retssag, har indtil videre skånet dem fra at tage det skridt.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<blockquote><p><span data-contrast="auto">&#8220;Hvis det bliver for svært, og vi oplever, at stigmatiseringen bliver for stor, så må vi altid prioritere vores børns trivsel først. Og hvis vi oplever, at de mistrives, må vi se, hvilke kompromisser vi kan indgå,&#8221; siger Kristoffer.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p></blockquote>
<p><span data-contrast="auto">Selv om familien har oplevet mange udfordringer i deres kamp for at få datterens veganske kost respekteret, er det vigtigste for Kristoffer, at Linda trives i sin hverdag. Og det gør hun. Der er indtil videre ikke tegn på, at datteren føler sig ekskluderet eller påvirket af forskellene i familiens kostvalg i forhold til de andre børn.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Hun er glad, når vi afleverer hende, og når vi henter hende, og det er også det, vi hører fra pædagogerne,&#8221; siger Kristoffer. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><b><span data-contrast="auto">Et håb for fremtiden</span></b><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">På trods af de udfordringer og frustrationer, som Kristoffers familie har haft med kommunen, ser man nu en anerkendelse af problemet. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Institutionen har over for familien indrømmet, at man ikke har fulgt de officielle kostanbefalinger og har forklaret, at man i højere grad vil være opmærksom på det fremover og dermed også servere langt mere grønt. Der vil dog være en overgangsperiode, før køkkenet forventes at overholde anbefalingerne. Så Kristoffer og familien venter fortsat på en grønnere kost i vuggestuen. </span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Denne ændring er sket efter dialog med Dansk Vegetarisk Forening, som har talt med kommunen flere gange.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;De er nu med på, at de skal servere mindre kød og flere bælgfrugter, og at de skal lære at bruge bælgfrugter som en central del af kosten. De skal også servere flere nødder,&#8221; siger Kristoffer.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">Denne overgang håber han også, at resten af landets institutioner vil blive en del af:</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p><span data-contrast="auto">&#8220;Mit håb er, at i takt med, at Danmark bevæger sig væk fra det animalske og mere i retning af plantebaseret kost, som Fødevarestyrelsen jo også anbefaler, så bliver det nemmere at lave plantebaserede måltider i institutioner”.</span><span data-ccp-props="{}"> </span></p>
<p>&nbsp;</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/familie-kaemper-for-vegansk-kost-i-vuggestue/">Kristoffer ville bare have, at hans datter blev inkluderet i vuggestuen</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Hvordan får vi flere grønne måltider i landets kantiner?</title>
		<link>https://vegetarisk.dk/hvordan-faar-vi-flere-groenne-maaltider-i-landets-kantiner/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Redaktion]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 18 Jul 2024 09:12:50 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler i Vegetarisk]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vegetarisk.dk/?p=32552</guid>

					<description><![CDATA[<p>Du har måske prøvet det. Klokken slår 12, det er frokosttid, og du går ned i kantinen i håb om, at der i dag er andet end en tør pastasalat og hvide kartofler, du kan spise. Men når du står foran buffeten, må du igen frem med den helt store kugleramme for at gennemskue, hvordan&#8230;</p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/hvordan-faar-vi-flere-groenne-maaltider-i-landets-kantiner/">Hvordan får vi flere grønne måltider i landets kantiner?</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Du har måske prøvet det. Klokken slår 12, det er frokosttid, og du går ned i kantinen i håb om, at der i dag er andet end en tør pastasalat og hvide kartofler, du kan spise. Men når du står foran buffeten, må du igen frem med den helt store kugleramme for at gennemskue, hvordan du kan sammensætte et nogenlunde måltid med de overkogte ris og slatne spinatblade. Måske tænker du for dig selv: ”Jeg skulle bare have taget min egen mad med”.</p>
<p>Det er blandt andet situationer som disse, Michelle Rahbek, der er bæredygtigheds- og udviklingskonsulent i frokostleverandøren Jespers Torvekøkken, arbejder for, at færre skal stå i.</p>
<p>I årevis har Jespers Torvekøkken arbejdet for at få mere inklusion og bæredygtighed i landets kantiner. Selvom Michelle Rahbek mener, at der generelt skal flere grøntsager ind i kantinerne, var det ikke kun det mål, der drev firmaet i en grønnere retning:</p>
<p>”Vi vil gerne kunne sige, at det var af vores hjerters godhed, men det var faktisk ren forretning. Og det synes jeg faktisk er helt okay, for hvis man har pengene med, så bliver man ved,” siger Michelle Rahbek.</p>
<p>Jespers Torvekøkken har flere forskellige afdelinger i forretningen. De laver både mad til virksomheder, selskaber og konfirmationer, men virksomheden har også store, faste kontrakter i universitetskantiner som CBS og AAU.  Det var faktisk disse kontrakter, der drev den grønne udvikling frem.</p>
<p>”Det kom sig langsomt med et krav fra vores store kunder, og det er også klart dem, der fører an med flere grøntsager i kantinerne,” siger Michelle Rahbek.</p>
<p><strong>En ond kanin bliver født</strong></p>
<p>En af Michelle Rahbeks ”konkollegaer” – en sammentrækning af konkurrenter og kolleger – som hun kalder det, er cateringvirksomheden Compass Group. Ligesom Jespers Torvekøkken har man også her mærket et ønske fra de større virksomheder og uddannelsesinstitutioner om flere plantebaserede retter, fortæller Markedschef Esben Luplau.</p>
<p>”For otte år siden hoppede vi med på konceptet ’kødfri mandag’. I den forbindelse kunne vi se en stor efterspørgsel på vegetarisk mad – nu er det blevet plantebaseret og vegansk i stedet,” siger han.</p>
<p>Herefter besluttede Compass Group, at man ville lave en kantine, der udelukkende var vegetarisk. Det blev senere til kantinekonceptet ’Wicked Rabbit’, eller ’En ond kanin’ på dansk. Siden da har Esben Luplau og Compass Group kun set efterspørgslen vokse &#8211; især fra uddannelsesinstitutionerne:</p>
<p>”Siden dengang har vi løbende åbnet ‘Wicked Rabbits’ i hele landet, og vi oplever, at der er super stor opbakning til det, så det er noget, der gerne vil frem,” siger Esben Luplau.</p>
<h5><strong>En aftale med kaninerne</strong></h5>
<p>Den store opbakning til Wicked Rabbit har vist Esben Luplau, at de grønne køkkener er kommet for at blive. Derfor forstår han heller ikke, hvorfor der stadig er virksomheder og kantiner, der, ifølge ham, ikke tør gå i samme retning.</p>
<p>”Når jeg hører folk sige, at de ikke tør lave to kødfrie dage om ugen, så bliver jeg altid lidt paf, for det handler jo bare om at gøre det, det handler om at være modig,” siger han og fortsætter:</p>
<p>”Jeg var for nylig til et oplæg på Københavns Universitet, hvor de præsenterede en intern undersøgelse, der viste, at det kun er 15 pct. af de der hardcore kødspisere, som ikke vil komme i kantinen, hvis den bliver plantebaseret. Og det er jo ufatteligt få”.</p>
<p>Den store opbakning fra uddannelsesinstitutionerne har båret Compass Group i en endnu mere plantebaseret retning. For Esben Luplau og hans kolleger har fra starten været drevet af den holdning, at der ikke absolut skal være kød i et måltid. Og sidste år fjernede de det sidste oksekød fra alle deres uddannelseskantiner, fortæller Esben Luplau:</p>
<p>”Alle, lige fra SOSU-skolen til de hardcore humanister, støtter op og siger ’selvfølgelig skal vi ikke have oksekød i kantinen’.”</p>
<blockquote><p>”Jeg var for nylig til et oplæg på Københavns Universitet, hvor de præsenterede en intern undersøgelse, der viste, at det kun er 15 pct. af de der hardcore kødspisere, som ikke vil komme i kantinen, hvis den bliver plantebaseret. Og det er jo ufatteligt få”<strong> – </strong>Esben Luplau</p></blockquote>
<p>Hos Michelle Rahbek og Jespers Torvekøkken er der også generelt bred opbakning til det grønne køkken over hele landet. Der er dog stadig en gruppe, som er sværere at få med:</p>
<p>”Der er noget med køn. Det er mest mænd. Ikke fordi der ikke også er kvinder, der er hardcore kødspisere, men det er mest mænd. Der er også noget med generation og uddannelse, der spiller ind. Jo ældre folk er, desto sværere er det generelt,” siger Michelle Rahbek.</p>
<p>En af de store udfordringer for Michelle Rahbek har været at finde ud af, hvordan man taler med blandt andet mændene om mad uden at skabe en kløft.</p>
<p>”Det bliver meget let en kamp &#8211; alle mod alle. Men det nytter jo ikke at kæmpe imod dem, for der ligger noget usikkerhed i dem, når det kommer til mad. Det handler om identitet. De kan tænke: ’Bliver jeg så til en eller anden fimset type, hvis jeg spiser selleri?’ Det er fortællingen om aftalen med kaninerne,” siger hun.</p>
<p>Samtidig understreger hun, at man er nødt til at forstå, at der ligger meget identitet bag folks madvaner.</p>
<p>”Det er virkelig ikke onde mennesker, vi har med at gøre. Men hvis de bliver mødt med: ’nu må du altså tage dig sammen og spise den selleri’, så kommer vi ingen vegne. Så vi tager udfordringen op, men vi er der ikke endnu,” siger hun.</p>
<pre><strong><i>Kan du lide, hvad du læser? Så send os en skilling på Mobile Pay til nr. 25419. Med din hjælp kan vi få gode historier som denne ud til endnu flere læsere. Se mere <a href="https://vegetarisk.dk/bidrag/">her</a></i></strong></pre>
<h5><strong>Et spørgsmål om oplysning, uddannelse og nok af det</strong></h5>
<p>Når det kommer til at skabe større bevidsthed blandt både gæster og kokke om, hvad man kan med planter, mener Michelle Rahbek, at vi først og fremmest mangler et fælles sprog:</p>
<p>”Historisk set har et måltid været bygget op omkring kød. Folk siger: ’jeg skal have mine proteiner’, uden at de ved, hvad et protein egentlig er. Samtidig er nogle også glutenforskrækkede, og så sidder jeg tilbage og tænker; ’men gluten er jo netop et protein’,” siger hun.</p>
<p>Grundlæggende mangler der blandt disse mennesker en forståelse for, at et måltid stadig er et måltid, selvom kødet er fjernet. Og det er i sig selv et problem at tale om, at et måltid mangler noget, mener Michelle Rahbek:</p>
<p>”For at kunne se bort fra kødet, skal du nærmest være vokset op med, at det er helt normalt ikke at have kød i maden, og at et plantebaseret måltid har en værdi i sig selv. Ellers føler folk, at de mangler noget,” siger hun.</p>
<p>Den opfattelse har Michelle Rahbek arbejdet hårdt for at ændre. Det handler ikke kun om at gøre danskerne mere bevidste om, hvor god mad man kan få ud af planter, men det også om at sikre, at dem, der laver maden i kantinerne, ved det:</p>
<p>”Først og fremmest skal kokkene være stolte af det, de laver. Så mit største arbejde går på at uddanne personalet. Jeg stiller mig gerne i front og tager tævene, og jeg har også gjort det nogle gange.”</p>
<p>Gennem kurset ”Næring til Hjernen” underviser hun kokke i, hvordan de bygger et måltid op efter smag frem for kød. Den proces har to formål: at stille sig selv spørgsmålene “hvordan smager det?” og “bliver folk mætte?”.</p>
<p>”På den måde sikrer vi, at folk bliver mætte mentalt og fysisk. Gæsten kan ikke bagefter sige: ’jeg har ikke fået mine proteiner’, for så kan kokken svare: ’Jo, det har du. Vi har sørget for, at der er rigeligt med bælgfrugter, og hvis du har sorteret dem fra, er det din egen skyld’,” siger Michelle Rahbek.</p>
<h5><strong>For mange kokke om maden… eller for få?</strong></h5>
<p>Esben Luplau deler perspektivet, at uddannelse er vejen frem. Han og Compass Group tilbyder en masse interne kurser i at opbygge plantebaserede måltider. De samarbejder med Hotel- og Restaurationsskolerne i Slagelse og København om at udbyde flere kurser i det plantebaserede køkken. For det er virkelig vigtigt, at kokkene ved, hvordan man laver et godt, grønt måltid, mener Esben Luplau.</p>
<p>”Du skal lægge så meget mere kærlighed i en grøn ret end i en kødret, for i udgangspunktet er der rigtig meget umami-smag i kød, og den skal du finde i planterne,” siger han.</p>
<p>Den evne kræver uddannelse, og ligesom hos Jespers Torvekøkken har Esben Luplau og kollegerne udfordringer med at få folk til at gentænke, hvordan et rigtigt måltid skal se ud. Det mærker han især på arbejdskraften, da mange kokke er vant til at arbejde med kød.</p>
<p>”Vi kan ikke få kvalificerede medarbejdere. Når vi laver jobopslag, hvor vi søger personale, der kan arbejde med de grønne retter, hører vi ofte, at kokkene derude vil arbejde med kød, fordi det er, hvad de er vant til. Og når vi overtager køkkenpersonale, bruger vi rigtig mange kræfter på én-til-én-oplæring, hvilket samlet set er en kæmpe udfordring for os,” siger han.</p>
<p>Derfor har Compass Group haft et fast fokus på at få så mange elever ind som muligt, især i deres vegetariske Wicked Rabbit-kantiner på uddannelsesstederne. Men selv om det for Esben Luplau og kollegerne er positivt med flere grønne kokke, har det voldt dem problemer:</p>
<p>”Det med at have rigtig mange elever på vegetarrestauranterne, fik det faglige udvalg, der bestemmer, om vi må have lærepladser, til at give os afslag på at have elever på én af vores lokationer. De mente ikke, at vi har nok kød i vores udvalg. Det har skabt ramaskrig for os, for det drejer sig om et tocifret antal elever, som vi så ikke må have,” siger Esben Luplau.</p>
<p>Det faglige udvalg er efter kritikken endnu ikke vendt tilbage til Compass Group med en endelig afgørelse i sagen. Trods udfordringerne har Esben Luplau en generel opfordring til sine kolleger landet over til at tænke de grønne retter ind i alle menukort.</p>
<p>”Vi har et fælles ansvar som en branche, der laver flere hundrede tusinde måltider om dagen til danskerne,” afslutter han.</p>
<p>&nbsp;</p>
<p><i>Denne artikel er skrevet til vores medlemmer, men du kan læse den kvit og frit. Artikler som denne kan kun blive til med økonomisk støtte og opbakning. Vi håber, at du vil give et bidrag til vores fortsatte arbejde, så vi kan give dig flere gode, grønne historier. Du kan sende os et valgfrit beløb på Mobile Pay til 25419 eller via formularen <strong><a href="https://vegetarisk.dk/bidrag/">her</a></strong></i></p>
<p>Indlægget <a href="https://vegetarisk.dk/hvordan-faar-vi-flere-groenne-maaltider-i-landets-kantiner/">Hvordan får vi flere grønne måltider i landets kantiner?</a> blev først udgivet på <a href="https://vegetarisk.dk">Dansk Vegetarisk Forening</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>
