Hvornår:
10. november 2019 kl. 13:00 – 15:00
2019-11-10T13:00:00+01:00
2019-11-10T15:00:00+01:00
Hvor:
Markant, Børkops Kulturhus
Ågade 6
7080 Børkop
Pris:
60,00

NB: Husk at købe billet, se link.

Kød, klima og bæredygtighed er i dén grad kommet på dagsordenen. Kødforbruget diskuteres som aldrig før. Dette er med god grund, eftersom landbrugsdyr og deres foder optager en stor del af klodens landbrugsjord.

Det fyger samtidig med påstande i øst og vest – Bjørn Lomborg siger, at kød ikke er så slemt endda, mens andre med henvisning til filmen Cowspiracy siger, at det er meget værre, end de fleste har forstået. Og midt i det hele opstod en skandale på Aarhus Universitet som følge af en rapport om oksekød.

Dette foredrag vil se på, hvad der er op og ned i debatten om kød, klima og bæredygtighed, for eksempel:
– Hvad siger de seneste beregninger fra FN og verdens førende universiteter?
– Hvordan når Bjørn Lomborg frem til noget helt andet?
– Hvor meget kan det gavne klimaet, hvis der plantes milliarder af træer, og hvor store kostforandringer vil det kræve?
– Hvor stor en del af den danske regerings 2030-mål kan Danmark nå alene ved at spise anderledes?
– Hvorfor er der forskel på, hvilken kostform der er bedst for klimaet, og hvilken kostform der kan brødføde flest mennesker?
– Hvad med geografiske forskelle?
– Hvorfor siger nogle, at økologien er mindre god for klimaet?
– Hvad med ernæring og sundhed? Er der uenigheder mellem forskerne og i så fald om hvad?
– Hvorfor vurderer nogle eksperter, at produktionen af kød og mælk stopper i løbet af 10-20 år?
– Og hvad kan politikerne egentlig gøre?

Foredraget er en blanding af hårdtslående fakta og nuancer til eftertænksomhed – uanset hvad tilhøreren selv spiser. Foredraget vil blive illustreret med masser af billeder, tegninger, verdenskort og enkle udregninger og statistikker.

Foredraget er for alle, der ønsker at blive klogere på emnet.

OM FOREDRAGSHOLDEREN
Rune-Christoffer Dragsdahl er antropolog, har undervist i bæredygtige fødevaresystemer og skriver ph.d. om landbrugsudvikling. Han har beskæftiget sig med kød, klima og bæredygtighed i 13 år og er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

TID & STED
Søndag 10. november kl. 13.00-15.00
Kulturhuset MarKant
Ågade 6
7080 Børkop
(lige udenfor Vejle)

Bemærk at foredraget holdes i 10 byer over hele landet i løbet af november: Gentofte, Vejle, Aarhus, Aalborg, Silkeborg, Esbjerg, Odense, Sorø, Brøndby og Rønne. Du kan se oversigten over alle foredragene ved at følge linket til tilmelding.

PRIS
Normal pris – 60 kroner
Medlemmer af DVF – 50 kroner
Billetter købes via https://www.collect.nu/DVF/klodensfremtid2019

Vel mødt til en spændende og lærerig aften!

Skriv her og klik på Enter for at søge