Skip to content

Nytårsfrokost i Aarhus

Hvornår:
19. januar 2024 kl. 11:30 – 14:30
2024-01-19T11:30:00+01:00
2024-01-19T14:30:00+01:00
Hvor:
Café Gaya F. Vestergaards Gade 2A, 8000 Aarhus C
Pris:
350/400
Kontakt:
Dansk Vegetarisk Forening

Vi glæder os til at fejre markeringen af det nye år sammen med jer. Alle er velkomne – både medlemmer og ikke-medlemmer, der er nysgerrige på DVF’s arbejde og som ønsker at nyde en velsmagende plantebaseret middag i selskab med andre planteentusiaster.

Praktisk information:

Dato og tidsrum: Den 19. januar, kl. 16.30-18.15.
Lokation: Café Gaya, N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus.
Pris for medlemmer af DVF: 200 kr. pr. person, ekskl. drikkevarer
Pris for øvrige: 250 kr. pr. person, ekskl. drikkevarer

Drikkevarer skal man selv tilkøbe. Café Gaya giver os 10 % rabat på alle drikkevarer.

Tilmeld dig via linket HER.

Menu:

Café Gaya sørger for en lækker menu, som er 100% vegansk og økologisk, og hjemmelavet fra bunden. Hovedretten, som er en buffet, består af Indisk spinat spinola, 6 lækre power salater, hummus, ærtecreme og brød. Desserten består af 2 slags formkager, creme og frugt. Hvis I vil læse mere om, hvordan Café Gaya sammensætter deres måltider med saft, kraft og tekstur, kan I læse om det HER.

Program for aftenen:

  • 16.30: Ankomst
  • 16:45: Maden serveres, og Rune-Christoffer eller Daniel fra Dansk Vegetarisk Forening tager os igennem årets grønne højdepunkter og fortæller lidt om DVF’s ambitioner for det kommende år
  • 18.15: Nytårsfrokosten slutter. Dem der har billetter til Michael Greger, går i fællesskab mod CinemaxX, Bruuns Galleri. Dem der ikke har billetter til Michael Gregers foredrag kan hænge ud i Caféen

Michael Greger foredrag

Det er ikke tilfældigt, at vi har valgt denne dato og dette tidsrum for DVF’s nytårsfrokost i Aarhus. Det forholder sig nemlig sådan, at Michael Greger skal holde foredrag om hans bog ”How Not To Age” kl. 19.00 i CinemaxX, Bruuns Galleri. Dr. Michael Greger har gennemgået tusindvis af videnskabelige studier om klinisk ernæring, der udforsker kostens rolle i at forebygge, stoppe og endda helbrede flere af de mest udbredte årsager til død og sygdom. Han har i mange år undersøgt den kostform, som følges blandt befolkninger fri for “vestlige” sygdomme såsom hjertekarsygdomme og type 2-diabetes.

I kan købe billetter til hans foredrag HER.

Når nytårsfrokosten af afsluttet (klokken 18.15), går de af os, som har købt billetter til Michael Greger, i fællesskab hen til CinemaxX, Bruuns Galleri.
Vi håber at se mange af jer til en festlig og grøn start på det nye år.

Grønne nytårshilsner fra alle os i DVF

PS. Vi har arrangeret nytårsfrokoster i henholdsvis Aarhus, Odense og København. Du kan finde Facebook begivenhederne til de andre byer her:

Back To Top