Skip to content

Fejring af International Vegetardag

Hvornår:
1. oktober 2022 kl. 13:00 – 16:00
2022-10-01T13:00:00+02:00
2022-10-01T16:00:00+02:00
Hvor:
Byens Hus
Hellerupvej 20-26
2900 Hellerup
Pris:
Gratis
Kontakt:
Louise Johansen
71791508

Fejring af International Vegetardag lørdag d. 1. oktober i Byens Hus i Hellerup

Kom til en lærerig dag om grøn mad, sundhed, miljø, biodiversitet og klima når Dansk Vegetarisk Forening fejrer International Vegetardag lørdag den 1. oktober klokken 13.00-16.00 i Byens Hus, Hellerupvej 22-26, 2900 Hellerup.

Gratis adgang

På dagen kan du møde/finde:

Den plantebaserede start-up Pods of Beans bestående af Karoline og Allan. Pods of Beans byder på smagsprøver af deres kakaospreads, kakaodrik, kakaoshot, kakaopulver og kakaomasse. Alle deres produkter er 100 % plantebaseret, gluten- og laktosefri samt uden palmeolie. Du har også mulighed for at købe deres produkter med hjem.

DVF’s bod med fokus på sundhed, hvor du kan stille alle dine nysgerrige og undrende spørgsmål og tage vores quiz om bælgfrugter, så du kan blive klogere på hvordan disse kan anvendes i din madlavning.

Den plantebaserede start-up Tempty Foods bestående af Cecilie, Ana og Martina. Tempty Foods byder på smagsprøver på deres protein- og næringsrige plantebaserede produkt baseret på ingrediensen mycelium. Tempty Foods forsøger ikke at lave produkter som efterligner kød, men skabe produkter som kan være en smagfuld og bæredygtig proteinkilde. Du har også mulighed for at købe deres produkter med hjem.

DVF’s bod med fokus på bæredygtighed, miljø, natur og klima, hvor DVF’s verdensmålschef, Martin Keller, kan gøre dig klogere på FN’s verdensmål og hvordan du kan gøre din tallerken mere bæredygtig, ligesom du også kan høre mere om DVF’s arbejde. I boden vil der også blive uddelt smagsprøver på en velsmagende grøn wokret i løbet af dagen.

Fokus på børnene – Et tegnehjørne hvor børnene kan tegne og farvelægge deres yndlingsgrøntsag. Når de afleverer deres farvelagte tegning bliver den hængt op og børnene får en lille præmie som tak.

Program for dagen

Klokken 13.00: Dørene åbnes

Ca. klokken 13.30: Oplæg om hverdagens verdensmål og hvorfor min bøf har ansvaret for den manglende lærkesang v. Martin Keller

Martin er kendt fra de populære børne-tv-programmer, ’Naturpatruljen’ DR1 og ’Martin og Ketil’ TV2, hvor han formidlede dyr og natur fra hele Danmark og resten af verdenen.

Martin arbejder nu som aktiv formidler og debattør for den grønne plantebaserede dagsorden som verdensmålschef i Dansk Vegetarisk Forening. Herudover er Martin også singer/songwriter og vil byde på et musikalsk indslag eller to.

Ca. klokken 15.00: Dialog mellem Martin Keller, verdensmålschef i DVF og Louise Johansen, Sekretariatschef i DVF om deres egne erfaringer med at arbejde med den plantebaserede dagsordenen og verdensmålene. Spørgsmål er meget velkomne.

Ca. klokken 15.45: Lille reception for udstilling af børnenes tegninger

Klokken 16.00: Tak for i dag og på gensyn til fejring af International Vegetardag næste år

 

Comments (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top